Vinterkulden er i mine øjne en dejlig kontrast til sommervarmen og en vigtig del af den måde min krop opfatter årets gang. Ikke desto mindre så er kulden en lumsk legekammerat og kan ligefrem blive farlig hvis den kombineres med fugt og vind. Selv når termometret viser temperaturer på den varme side af frysepunktet kan det gå galt hvis påklædningen ikke matcher klimaforholdene.

I samme øjeblik kroppen udsættes for afkøling sætter dens naturlige forsvarsmekanismer i gang. For at spare på varmen fjerner kroppen op til 90% af blodforsyningen til hænder og fødder og de afkøles derfor ekstremt hurtigt. Når hudens temperatur rammer cirka 7 grader bliver lemmerne stive og følelsesløse, det gør at man hurtigt mister fornemmelsen for hvor galt det står til. Dette kan lede til forfrysninger, til at musklerne lammes, hjernen bliver ligeglad og ultimativt til bevidstløshed og død.

Når kropskerne temperaturen falder til under 30 grader mister man bevidstheden og fortsætter temperaturfaldet ved hjertet stoppe med at slå ved mellem 20 og 25 grader.

Heldigvis kan man med den rette påklædning og erfaring tilpasse sig de allerfleste klimatiske forhold. Min grundide er at materialer tæller med 1/3, design med 1/3 og erfaring med 1/3. Nogle gange er det ventilation som er afgørende, nogen gange er det isolationen mens det andre gange kan være klimaskærmen som vejer tungest på vægtskålen.

Der er generel enighed om at inddele beklædningen i tre lag (også selvom man udmærket kan bære flere eller færre lag). Trelagsprincippet er grundigt gennemprøvet under krævende klimatiske forhold og har så at sige bestået tidens test.

Yderste lag er en såkaldt klimaskærm, altså beklædning som kan modstå sne, blæst og regn. Det er vigtigt at dette lag let kan åbnes og lukkes. Dette kan løses ved dobbeltrettede lynlåse, mulighed for at åbne under armene, ærmegab som er vide nok til at lukke luft ind, men samtidig kan lukkes til og så videre. Klimaskærmen kan være med eller uden hætte, det er lidt en smagssag, men min faste overbevisning er at en vandtæt jakke også skal have en hætte, hvorimod en vindtæt jakke ikke nødvendigvis behøver.

Mellemste lag er isolationslaget. Her udnyttes det faktum at stillestående luft er det bedste kendte isolationsmateriale. Afhængig af aktivitetsniveau og klimaforhold benytter man her dun, fiberfyld, fleece, uld eller en kombination af flere materialer. Det er rigtig godt hvis der også i dette lag er mulighed for at ventilere sådan at der kan komme luft til armhuler og ryg hvor sveden ofte er mest fremtrædende.

Inderst bæres undertøjet eller base layer på udensognsk. Målet med dette lag er at holde huden tør og transportere eventuel fugt videre ud mod klimaskærmen. Her bruges ofte polypropylen, men merinould, eller en kombination af disse materialer vinder større og større indpas også til udholdenhedssport.Jeg har tidligere kigget på tynde trøjer i merinould her.

Jeg har også, når kulden for alvor banker på, stor glæde af Woolnet produkterne fra norske Aclima. Det er netundertøj fremstillet i merinould som fastholder store mængder stillestående luft og dermed isolerer rigtig godt. Samtidig tillader netstrukturen en uhørt effektiv ventilation, hvilket gør det rigtig velegnet til udendørs aktiviteter med varierende intensitet.

Fordi vand leder varme 25 gange bedre end luft, tapper fugtigt tøj kroppen for varme. Resultatet er en hurtig nedkøling, som vinden kan forværre. Selv en svag vind er farlig – den presser bl.a. tøjet sammen, så det isolerende lag bliver tyndere. Jeg har en svaghed for merinould som du kan læse om her, men har også rigtig gode erfaringer med CEP Ultralight Shirt som er en ekstrem hurtigt tørrende trøje i polyamid og polyester.

Jeg har kigget lidt på forskellige kilder, sammenlignet med egne erfaringer og samlet disse enkle råd:

1.: Brug hue!

Kroppen gør alt hvad den kan for at holde hjernen varm og sender dermed masser af varmt blod fra kropskernen op i hovedet. Det er rigtig lumsk, vi mærker nemlig ikke varmetabet fra hovedet på samme måde som fra resten af kroppen, det betyder at kropskernetemperaturen kan falde betydeligt før vi opdager det. Ved en lufttemperatur på +10 grader forsvinder 25% af kroppens varmeproduktion i hvile ud gennem hovedet. Ved +5 grader er tallet 50% og sænker vi temperaturen til -5 grader forsvinder hele 75% af kroppens varmeproduktion denne vej. En god hue, tilpasset det aktuelle aktivitetsniveau, gør underværker. Faktisk er det første råd til de som fryser på hænder og fødder at tage en hue på.

2.: Beskyt halsen!

Halsen er den motorvej som blodet til hjernen fræser afsted på. Relativt i forhold til kropskernen er halsen forholdsvis tynd og det er vigtigt at beskytte denne vigtige transportvej mod afkøling. Jeg foretrækker, og anbefaler, en halsedisse. Afhængig af klimaforholdene og aktivitetsniveau kan den være at microfiber, fleece eller merinould. Jeg har begået et blogindlæg ovre hos Outdoor Rødovre hvor jeg udbreder mig om halsedissens fortræffeligheder, så jeg vil spare dig her. Men skulle du få lyst til at læse lidt mere kan du finde mit indlæg her.

3.: Sørg for hænder og fødder!

Når kroppen mister varme er hænder og fødder de første som mærker det. I kampen for at overleve afskærer kropskernen de ydre ekstremiteter fra blodforsyning for at fastholde en stabil indre temperatur så længe som muligt. Handsker og gode strømper kan gøre en verden til forskel på både komfortniveauet og kroppens evne til at yde.

På hænderne kan man benytte samme lag på lag princip som på resten af kroppen. Er vejret ikke for voldsomt kan et par handsker gøre det, men hvis naturen virkelig viser tænder foretrækker jeg et par tynde liner handsker i merinould kombineret med vandtætte og evt. isolerede luffer.

Fødderne er, så længe man er i bevægelse, som regel ikke noget problem. Men det kan stadig være relevant at tage de rette forholdsregler. Strømper med et højt indhold af merinould hjælper med at regulere temperaturen og transportere fugt væk fra huden. Bliver de rigtig våde holder de også bedre på varmen end tilsvarende strømper i ren kunststof. Fodtøjet skal ligeledes tilpasses aktiviteten, og det er en smagssag om man er til sko og støvler med eller uden vandtæt membran.

4.: Husk at spise og drikke!

Jeg har altid en snack med på tur, og i særdeleshed når vejret viser tænder. Chokolade, mini spegepølser eller energivingummier som dem fra 32Gi giver hurtig energi til kroppen uden at trække unødigt blod til fordøjelsen. Energibarer kan også være et godt alternativ på ture med lavere intensitet, men husk lige at teste om din favoritbar kan tygges i frostvejr.

Når det er koldt glemmer man ofte at drikke. Det er en fejl, og risikoen for dehydrering er overhængende. Kold luft er meget tør luft hvilket betyder at man mister en masse væske. Udåndingsluften er en kæmpe faktor (se blot den mængde damp vejrtrækningen producerer i frostvejr) og hertil kommer væsketabet fra perspiration som ofte er ganske betragtelig i kulden fordi man ikke har lyst til at lufte ud og justere temperaturen omkring kroppen.

5.: Glem alt om varmepuder og den slags!

Det er fristende at medbringe varmepuder af den type man lige knækker og så giver de varme en times tid eller så. Men det er en stakket frist, når tiden er gået forsvinder varmen og kroppen er endnu mere presset for at producere varme. Den rigtige påklædning og viden er essentiel og kan ikke erstattes af quick fixes.