Efter godt et år i selskab med Jurek Essential fra Ultimate Direction kan man vel godt lave en slags status tænker jeg. Her kommer mine tanker om et af de bedste løbebælter jeg endnu har haft fingrene i.
På vægten vejer bæltet kun 56 gram, det er rimelig let, og let nok til at det ikke bemærkes under træning og konkurrencer. Læs videre Ultimate Direction Jurek Essential løbebælte – anmeldelse
UPDATE: Hvis du slet ikke kan vente med at komme til at pille ved det nye Forerunner 920XT så er muligheden der allerede på lørdag den 4. oktober fra 10-17. Det foregår på Garmins stand på Cykelmessen i Vejle.
Når Garmin i næste uge begynder at levere de første Forerunner 920XT til butikkerne er det den foreløbige kulmination på en rejse som startede i 2006 hvor Forerunner 205/305 blev præsenteret på markedet. De to modeller markerede starten på #proveit æraen hvor alt bliver registreret og delt på sociale medier Læs videre Garmin Forerunner 920XT hands-on preview
Til flere og flere løb, ikke bare i udlandet, men også i Danmark er det et krav at medbringe sin egen kop. Dette er, forudsat man vælger en kop som kan genbruges, med til at nedbringe belastningen på miljøet og den mængde affald som løbsarrangørerne skal håndtere efter løbets afslutning.
Foldekopper af forskellig art har været brugt i vandre miljøet i mange år, jeg har stadig min over 20 år gamle olivengrønne model, men i takt med at løberne Læs videre Trail kop – købeguide
Merinould begynder stille og roligt at blive accepteret som et fuldgyldigt teknisk materiale, også blandt producenterne af løbegear og til andet end strømper. Jeg har i flere år løbet med trøjer fra Aclima, Devold, Icebreaker og andre traditionelle outdoor producenter når sommertemperaturerne falder sammen med kviksølvet i termometret.
I år er der så dukket nye modeller op med højt indhold af merinould i min postkasse, i skikkelse af Læs videre Duel – Salomon Minim Critical LS TEE vs. INOV-8 Base Elite 150 Merino LS
I løbemiljøet, og især i trail- og ultramiljøet tales der rigtig meget om kompressionsstrømper og strømper med et højere eller lavere indhold af merinould. Jeg er klar fortaler for brug af kompression når der skal løbes langt, kuperet og hårdt, men jeg foretrækker for komfortens skyld også strømper på fødderne med et relativt højt indhold af merinould. Læs videre CEP Run Merino kompressionsstrømper – anmeldelse
En af mine absolutte favoritter på materialesiden er merinould – en fantastisk fiber som passer godt i strømper, inder-, mellemlag handsker og huer. Jeg får gennem en sæson en del spørgsmål til hvorfor jeg synes merinould er så fantastisk. Her kommer mine svar. Hvis du vil læse kort om ulemperne ved merinould Læs videre Hvorfor merinould til udholdenhedssport?
Garmin har netop frigivet den vel nok største software opdatering til Forerunner 620 siden uret blev frigivet til salg i efteråret 2013 som erstatning for Forerunner 610. Det viser os, med et blik på hvordan Garmin historisk set har opdateret Forerunner serien, to ting:
– Garmin tager stadig Forerunner 620 alvorligt og opdateringstankegangen fra outdoor teamet er måske på vej over i fitness teamet også.
– Garmin har formentlig ikke et nyt top løbeur lige om hjørnet. Dette er ren spekulation fra min side, reelt kan situationen være lige omvendt, se bare alle de features som blev hældt på den oprindelige fënix lige før lanceringen af fënix 2.
Uanset motiver, så har Garmin lige opdateret Forerunner 620 fra alene at være et løbe ur til nu også at omfavne de som også cykler eller dyrker anden sport ved siden af løbet, lad os kigge på de enkelte opdateringer:
Change History
Changes made from version 2.70 to 2.80:
– Added support for run, race, and ride activity profiles to allow customized settings for training runs, races, and bicycle rides.
Det her er den store del. Forerunner 610 havde en separat cykel aktivitet og der var stor undren da Garmin valgte at lancere Forerunner 620 uden denne funktion. Man kan argumentere for at det er enkelt at ændre datavisningen fra tempo (min/km) til fart (km/t) i uret, og den løsning kan også være brugbar på nogle produkter. For Forerunner 620 vedkommende ligger udfordringen i funktionen ”Rekorder” som synkroniserer en række PR data med Garmin Connect. Man kunne godt forestille sig at en frisk 30km cykeltur resulterer en en stribe nye rekorder på 1km, 1mile, 5km, 10km, ½maraton og længste løb – altså noget bøvl. Dette rettes op nu hvor der ligger en aktivitetsprofil for løb, cykel og konkurrence.
De enkelte profiler tilgås ved et længere tryk på skærmen når uret er i GPS mode, og opsætningen af de enkelte aktiviteter findes her: ”Indstillinger” -> ”Aktivitetsprofiler”.
Den længe ventede aktivitetsprofil for cykling er nu på Forerunner 620.
– Added support for speed/cadence, speed only, and cadence only sensors for cycling activities.
Denne siger næsten sig selv, understøttelse af Garmins sensorer til fart og kadence på cyklen. Muligheden for parring af nye sensorer findes her: ”Indstillinger” -> ”Sensorer” –”Tilføj sensor”.
Jeg anbefaler Garmins nye bike speed og cadence sensor kit hvor fart og kadence er adskilt. De fungerer uden magneter og monteres med gummibånd så de er nemme at flytte rundt og kadencesensoren kan endda tages med til spinning.
– Added a shortcut menu to change activity profiles via a press and hold on the home screen.
Som beskrevet ovenfor, dejlig enkel made at tilgå de nye aktivitetsprofiler.
– Added support for configuring a second data field on the lap banner.
Her er en funktion jeg har sukket efter længe. Banneret som vises ved omgangsregistrering dækker alligevel det meste af skærmen og går de enkelte datafelter ulæselige. Hvorfor ikke tage konsekvensen og give muligheden for at fylde mere data i banneret. Muligheden er her nu og findes under: ”Indstillinger” -> ”Aktivitetsindstillinger” -> ”Omgange” -> ”Lap-alarm” -> ”Sekundært felt”. Her kan man vælge mellem alle tilgængelige datafelter, men Garmin har udvalgt de mest brugte på en slags shortlist.
– Added support for automatic calibration of the foot pod by GPS.
Denne funktion har jeg et ambivalent forhold til for at være helt ærlig. Jeg bryder mig, helt overordnet, ikke om at kalibrere noget efter noget andet som har en vis usikkerhedsfaktor – min test af GPS præcision viser at der kan være udsving i præcisionen på urene. På den anden side, så er GPS nok mere præcist end de fleste løbebånd, så det er bare vigtigt at være opmærksom på hvad man laver.
Forerunner 620 vil forsøge at autokalibrere i starten af alle nye løbeaktiviteter. Det er dog ikke i alle tilfælde at den beregnede kalibreringsfaktor ændres fordi forholdene ikke har været optimale eksempelvis:
– hvis tempoet var for lavt til en pålidelig kalibrering, typisk hvis brugeren har gået i løbet at kalibreringen.
– hvis tempoet var for højt.
– hvis aktiviteten var for kort.
– hvis der ikke var GPS signal.
– hvis den beregnede kalibreringsfaktor var ude af normalområdet (eks: ved dårlig GPS modtagelse)
Muligheden for at kalibrere footpod kræver naturligvis at man har en footpod parret med uret.
– Changed alerts during running workouts to be based on lap pace/speed rather than instantaneous pace/speed.
Omgangstempo har været en af mine kæpheste siden 2006. Min argumentation, og du behøver ikke være enig, er at jeg er ligeglad hvor hurtigt jeg løber lige dette sekund så længe jeg rammer det rigtige tempo på omgangen som helhed (1km, eller kortere hvis jeg løber intervaller). Derfor synes jeg det er godt tænkt at Garmin vælger at gøre sådan, og det vil føre til langt færre ”fejl” alarmer.
– Fixed an issue where Auto Pause could fail to work correctly when using a custom pace/speed setting.
Fejlrettelse, har jeg ikke nogen kommentarer til da jeg ikke har oplevet problemet.
– Fixed an issue where distance could fail to accumulate during an activity.
Fejlrettelse, har jeg ikke nogen kommentarer til da jeg ikke har oplevet problemet.
– Updated translations.
Opdaterede oversættelser fra engelsk til en række sprog. Her ligger stadig lidt arbejde for Garmin, men det er vigtigt at huske på at der oftest arbejdes indenfor nogle stramme rammer for hvormange karakterer en tekst må fylde. Ramler du ind i oversættelser som er skæve og orker du ikke finde ud af hvordan du sender det til Garmin er du velkommen til at skyde det efter mig. Så konsoliderer jeg data og sender det videre. Fang mig på knut @ pushperformance.dk.
Nåhja, og opdateringen den finder du på Garmins hjemmeside her.
Er du iøvrigt klar over at Forerunner 620 giver dig pulsfalds (Heart Rate Recovery) efter hvert træningspas? Hvis du venter 2 minutter med at gemme dit træningspas vil du få nedenstående skærmbillede som kan give en indikation af formfremgang. Kort sagt, jo mere din puls falder i et fast tidsrum (2 minutter) efter dynamisk arbejde jo bedre er din form.
I løbekredse snakker alle om det, med hvilken præcision måler løbe- / multisporture distancen når vi træner eller deltager i konkurrencer – jeg har taget et kig på sagerne, testet det og sammenligner i denne post en stribe populære ure fra Suunto, Garmin og TomTom.
Først og fremmest er det i min optik relevant at kigge på hvordan GPS, eller Global Positioning System fungerer i hovedtræk. Herved opnås en sund respekt for hvordan den temmelig gode præcision kan lade sig gøre.
Baggrund
Global Positioning System blev udviklet for det amerikanske forsvar i 1970’erne og blev fuldt operationelt til militært brug i 1995. Fra starten havde man fra amerikansk side sikret sig den militære fordel og kodet signalerne sådan at civile brugere oplevede en dårligere præcision end militære modtagere. I maj 2000 ophørte kodningen af signalet på initiativ fra det amerikanske forsvarsministerium eftersom militæret igennem en årrække havde udviklet nye metoder til at scramble GPS signalet for civile modtagere i kampområder og fordi en lang række civile industrier var blevet dybt afhængige af GPS.
Global Positioning System undergår konstant modernisering og opgradering hvorved præcisionen og tilgængeligheden forbedres – det samme gælder GPS modtagerne hvadenten det gælder løbeure, udstyr til bil- båd- eller fly navigation, eller “bare” GPS modtageren i din iPhone. Systemet startede med 24 aktive satellitter og har nu 32 stk. i kredsløb om jorden.
Teknik
En GPS modtager (læs: dit løbeur, cykelcomputer eller iPhone) beregner sin position ved at time signaler udsendt fra GPS satellitterne i kredsløb cirka 19.000 kilometer over jordens overflade. Signalerne fra GPS systemet indeholder:
– tidspunkt for afsendelse af signalet
– satellittens position i rummet på dette tidspunkt
Ud fra disse to informationer beregner modtageren (som jo typisk er noget mindre end en tændstikæske) sin afstand til satellitten. Hvis modtageren kan se 4 eller flere satellitter kan der beregnes en positions angivelse med en stor grad af præcision. Når modtageren har beregnet to eller flere positioner kan den begynde at regne på fart og bevægelsesretning – hvilket betyder en lille forsinkelse i visning af disse informationer.
GPS modtagere, teknik
De første militære GPS modtagere vejede omkring 25 kilo (flashback til de første mobil telefoner anyone?) indtil et stort anlagt projekt som handlede om at bygge en miniature modtager i 1991 kulminerede med en modtager på 1,5 kilo som det pludselig var praktisk at anvende udenfor et køretøj. Herfra er udviklingen gået hurtigt og min pt. letteste modtager (Garmin Forerunner 15) vejer kun 35 gram.
Nyeste grej og teknik
Jeg har i denne blog valgt at fokusere på de nyeste GPS løbe- / multisporture som jeg har adgang til p.t. Fælles for en del af disse er at de tilbyder satellit precaching hvilket giver en hurtigere opstartstid og eliminerer en del af den velkendte “GPS dans” man oplever foran mange løbeklubber hvor flokke af mennesker iklædt farverigt lycra “danser” rundt med den ene arm i vejret for at fange GPS signalet. (lad mig i den sammenhæng afsløre at den ene meter fra eller til nok ikke gør den store forskel i det store billede hvor der er godt 19.000 kilometer ud til afsenderen af signalet. )
Satellit precaching fungerer på den måde at uret ved kontakt med fabrikantens website (typisk ved upload af træningsdata) downloader en kalenderfil indeholdende positionsdata for alle GPS satellitterne en uge frem i tiden. På den måde ved modtageren på forhånd hvilke signaler den skal forvente at modtage hvilket nedsætter koldstartstiden væsentligt. Satellit precaching giver ikke højere præcision, og slet ikke i starten hvor jeg med ure fra alle fabrikater oplever at de melder klar før et solidt signal er fastlåst. Til gengæld slipper man for at stå og fryse i vinterkulden.
De udvalgte ure
En hurtig gennemgang af skufferne frembragte en stribe GPS ure fra forskellige leverandører som jeg fandt relevante at tage med i denne test.
– Garmin Forerunner 305 (Garmin lancerede de første Forerunner produkter i 2003, men det var først med Forerunner 205/305 modellerne som ramte markedet i 2006 at brugerne for alvor tog GPS teknologien til sig i løbemiljøet. Forerunner 305 er med i testen for at se om den kan klare sig mod nyere, dyrere og smartere konkurrenter.)
– Garmin Forerunner 620
– TomTom Cardio Runner (Cardio Runner er en videreudvikling af TomTom Runner som udover de normale løbeurs funktioner giver mulighed for optisk pulsmåling direkte indbygget i uret. Tak til Pulsure.dk for venligt udlån af uret.
– Garmin Forerunner 910XT
– Suunto Ambit 2R (Den løbespecifikke model i Ambit 2 serien)
– Garmin fënix 2
Målet med testen
Mit formål med denne sammenligning af løbe- og multisporture har ikke så meget været at udstille forskellene som at vise hvor små marginaler det egentlig drejer sig om så fokus istedet kan være på de relevante forskelle som kan “make or break” et langvarigt forhold til et lækkert stykke elektronik. Med denne type grej kan man teste til man ikke gider mere og så vælge de data som er mest favorable for det produkt man helst ser vinde og så er den lukket af. Jeg har taget en lidt anden tilgang, inspireret af den hverdag vi alle sammen lever i hvor grejet skal fungere og levere varen hver gang. Derfor finder du ikke mange gentagne tests (max 3 gentagelser) og alle data bliver lagt på bordet. Skulle nogen have lyst til selv at rode med mine datafiler kommer der her et link til download af disse.
Metodik
Alle urene blev inden testen opdateret med nyeste software fra leverandøren og synkroniseret med leverandørens site for download af satellit precache data. Herefter blev urene spændt på min forlængede arm og tændt udendørs. Efter cirka 15 minutter startede første test gennemløb. Test segmenterne, med undtagelse af #2 og #4, var forinden blevet opmålt og kontrolopmålt med et opmålingshjul.
Test segment #1
En helt traditionel udfordring for GPS løbeure er en lang tunnel, dette kan give afvigelser, sjove udsving på sporet og mærkelige fartvisninger. I værste fald kan signalet helt tabes af modtageren.
Jeg havde valgt en forholdsvis lang tunnel som ligger dybt under en 6 sporet motorvej. På begge sider er terrænnet åbent med buske og mindre træer.
På dette segment gennemførte jeg tre gennemløb, først fra vest mod øst, så omvendt og sidst en ud og hjem tur for at få dobbelt distance og påvirkning fra tunnellen på en kort distance.
Nedenstående skærmdump viser et rigtig godt eksempel på hvordan en lang tunnel kan drille GPS modtagelsen. Bemærk den store bue til højre for motorvejen og bemærk de to dyk i tempokurven som passer med passage af tunnellen.
Test segment #2
Transport stykke fra første test til anden test. Turen går gennem åbent terræn med spredte træer samt 3 tunneller under hhv. motorveje og jernbane. Formålet var at se hvilken spredning urene ville vise over en lidt længere distance. Gennemsnittet for alle 6 ure var 3430 meter.
Test segment #3
Langt lige stykke vej med allé træer til den ene side og et plans parcelhuse til den anden side. Her løber jeg mine 800 meter intervaller.
God bred cykelsti med allé træer på den ene side og lave parcelhuse på den anden side.
På dette segment gennemførte jeg tre gennemløb, først fra øst mod vest, så omvendt og sidst fra øst mod vest igen.
Test segment #4
På atletikbanen oplever mange brugere at deres GPS løbeur ikke er enige med antallet af omgange der løbes. Årsagen skal findes i den måde som uret måler distance på og i den helt kontante afregning når det er så nemt at holde øje med distancen. Min test viser dog at GPS ure udemærket kan benyttes på banen også.
På banen løb jeg først en enkelt omgang, altså 400 meter, dernæst to omgange, 800 meter. Alle omgange blev løbet i inderste spor.
Samlede data
Hvilket ur er så “bedst” i diciplinen? Det afhænger af det enkelte scenarie. Jeg har her ikke testet single trail i skoven og andre typer udfordringer, det kommer på et senere tidspunkt. For at hjælpe dig lidt videre har jeg nedenfor samlet data for de enkelte ure, men husk at det med præcisionen kun er et af en hel række væsentlige parametre ved valg af ur. Generelt kan man sige at alle urene gennemsnitligt ligger indenfor de 2-3% afvigelse som producenterne opgiver på deres hjemmesider, så der er ingen som er dumpet.
Skal jeg fremhæve et enkelt produkt så må det være Forerunner 305 som trods en vis alder stadig hænger på feltet og leverer præcise målinger.
Er der et ur som måske falder lidt igennem på de rå tal, så er det mit eget foretrukne ur, Garmin fënix 2. Det er dog ikke noget jeg selv oplever i det daglige, og på segment 2, løbeturen på 3430 meter rammer den stadig kun 0,9% ved siden af.
Gode råd til bedst mulig GPS performance
1.: Vent med at løbe til modtageren har låst et ordentligt signal. GPS precaching har ikke nogen positiv indflydelse på den absolutte præcision. Jeg oplever, uanset producent, at få bedre præcision ved at vente ½ til 1 minut efter uret melder klar.
2.: Forsøg at opholde dig et sted med godt udsyn til himlen når du starter dit ur. Modtageren skal kunne “se” så meget himmel som muligt. Det giver det bedste resultat.
3.: Opdater dit ur. Sammen med de nyeste software opdateringer ligger der ofte opdateringer til GPS modulet som påvirker præcisionen. Det er værd at få det med.
4.: Soft reset kan løse problemer hvis du oplever store variationer på distancen i forhold til dine løbekammerater. En soft reset svarer til at reboote din pc (eller din Mac, bare ikke så ofte) og kan kurere mange små issues. Soft reset sletter ikke dine brugerdata og træningsfiler, men fjerner blandt andet eventuelle dårlige informationer i satellit cachen. Tjek manualen eller Google, så finder du en Youtube video som kan hjælpe dig videre.
5.: Husk at GPS ure kun er vejledende – også i forhold til opmålte distancer i konkurrencer osv.
Har du kommentarer, spørgsmål eller andet, så fang mig på en af de mange muligheder øverst til højre på siden.
Iøvrigt, hvis du synes om denne artikel, så har du måske også lyst til at læse min artikel om optimering af batterilevetiden på GPS ure som du finder her.
Gennem foråret har jeg løbet en del med Salomon S-Lab Sense Visor, det er jo almindelig kendt at hvis der ikke står S-Lab på dimsen er det ikke traiiiiil, eller noget. Jeg har brugt den i godt vejr alene, og i ruskevejr med en buff under, så den er blevet afprøvet under de fleste forhold.
Svendeprøven var Copenhagen Ultramarathon 50K med forårstemperaturer, sol og nærmest ingen vind – forhold som normalt sikrer at solbriller for mit vedkommende er sjasket til i sved efter max en times løb.
Ifølge Salomons hjemmeside er solskærmen designet med 3 nøgleparametre for øje:
– moisture management
Opgaven løses til UG+ på den helt gamle skala idet jeg for første gang har kunnet løbe 4 timer uden at solbrillerne var sovset ind i saltpletter og solcreme. Medvirkende hertil er klart det ekstra svedbånd som sidder under skyggen og selve konstruktionen som er åben og med et stort overflade areal som giver høj fordampning.
– lightweight
’nuff said, vægten kan der ikke klages på!
– packability
Solskærmen kan pakkes ned i gel lommen på en UD SJ Ultra vest uden problemer.
Summasummarum har Salomon leveret 100% af det de lover på indpakningen, spørgsmålet er om det så er nok til at S-Lab Sense Visor er den perfekte løsning. Personligt mener jeg at den når omkring 75% af vejen, med nogle få tilretninger kan den blive det perfekte produkt til mine behov:
– justerbarhed
Selvom det kommer til at koste lidt på vægten så kunne jeg godt tænke mig at størrelsen kunne justeres udover de to muligheder ved køb S/M og L/XL. Materialet er meget fleksibelt, men en lille velcro justering ville ikke skade.
– lysrefleksion fra skyggens underside
Skyggen er meget tynd hvilket i høj grad bidrager positivt til de fantastiske egenskaber på moisture management – desværre betyder det også at der kommer temmelig meget sollys igennem. Samtidig er undersiden i samme lækre hvide farve som resten af solskærmen hvilket betyder at reflekteret lys fra underlaget forstærkes og reflekteres ind i øjnene. Her ville jeg rigtig gerne se et mat gråt materiale istedet.
– stivhed i skyggen
Når vinden blæser er man oftest bedre tjent med en solskærm med en lidt stivere skygge i det den meget fleksible skygge deformeres og “flapper” rundt hvilket godt kan være en kende irriterende i længden. Her kunne Salomon XR Visor II som stadig har foldbar skygge være et godt bud. Den vejer dog astronomiske 36 gram til sammenligning, uhørt! 😉
Begge visors er en fast del af min værktøjskasse og vil fortsat være det. S-Lab Sense Visor når som beskrevet ovenfor 75% af vejen, og jeg ser frem til at se hvad Salomon finder på til version II.
Produkterne kan iøvrigt anskaffes i Salomon Store DK hvor Moses og hans crew leverer top vejledning. Huserer man på den jyske side af Storebælt siger jungletrommerne at Karl hos Runners High også har den på hylden.
I forbindelse med introduktionen af den nye Garmin Edge 1000 cykelcomputer løftedes sløret også for nye planer med Connect, Garmins online brugercommunity som stille og roligt udvikler sig i en mere social retning.
Et af de nye tiltag er segmenter, hvor man på samme måde som i Strava konkurrerer direkte med andre bruger på udvalgte, typisk kortere, strækninger og vedligeholder et leaderboard med de bedste præstationer.
Konkurrencemennesket i mig synes det er rigtig interessant, fedt at kunne konkurrere med andre brugere på de træningsruter hvor man træner i dagligdagen – og for magelighedens skyld er det fedt at jeg ikke behøver skulle overføre mine data videre til Strava for at lege med denne funktionalitet.
Til at starte med vil Edge 1000 som den eneste device have mulighed for live opdatering (via Garmin Connect Mobile) af segmenter, også undervejs på turen – men alle med en Garmin GPS kan bruge funktionen på Garmin Connect. Jeg er spændt på at se om Garmin med deres store brugerbase kan lokke aktiviteten over på deres platform eller om majoriteten af brugerne bliver hængende ved det kendte på Strava.
May the best system win!
