Tag-arkiv: GPS

Stryd – effektmåling for løbere

For et par uger siden sad jeg en sen aften og biksede med at få Google Hangouts til at fungere på min telefon. Årsagen var et ”møde” med Li og Robert som er folkene bag den amerikanske startup virksomhed Stryd som er baseret i Boulder, Colorado. Missionen lykkedes og den næste times tid fik jeg en grundig indføring i teknologien og tankerne bag verdens første effektmåler for løbere, et rigtig spændende projekt som jeg spår en lys fremtid i disse data centrerede tider. Denne artikel er skrevet ud fra mine noter og Stryds pressekit, jeg har altså endnu ikke haft hands-on med produktet.

Hvad er Stryd sensoren?

Stryd sensoren vejer mindre end 10 gram og er på størrelse med de små food pods fra Garmin og Suunto som både måler distance, hastighed og kadence uafhængigt af GPS målinger. Selve pod’n hvor teknikken er placeret sidder i en holder som placeres i linningen på tights eller løbeshorts. Ved at foretage målingerne tæt på atletens tyngdepunkt ved lænden opnås de mest præcise effektmålinger sammenlignet med placeringer på/i skoen eller på håndled/overarm. Mit bud er at teknikken optimeres så den på sigt kan indbygges i et pulsbælte i stil med Garmins HRM RUN som i forvejen indeholder accellerometer teknik til at levere data om vertikal udsving og kontakttid med underlaget.

Stryd sensoren fylde rsom en foot pod og vejer mindre end 10 gram.
Stryd sensoren fylde rsom en foot pod og vejer mindre end 10 gram. Foto: Stryd.com
Kraft x fart = effekt

Sensoren fra Stryd måler atletens kraft og hastighed, disse data omsættes med det samme til effekt, altså watt som man kender fra effektmåling på cyklen. Kraft data måles ud fra de stød som opstår når løberens fod rammer jorden og hastigheden beregnes ved hjælp af præcise sensorer som i 3D kigger på hvordan kroppen bevæger sig. Disse to datamålinger køres gennem en avanceret algoritme og giver en øjeblikkelig udlæsning af effekten i watt.

Effektmåling i løbetræningen

Løberens mål er at bruge den mindst mulige energi ved et givent tempo – altså lavest mulige antal watt. Med en Stryd sensor kan løberen eksperimentere med løbeteknik og finde balancen mellem effekt og fart for på den måde at blive mest muligt effektive og bruge energien rigtigt.

Dirk Friel som er medgrundlægger af Training Peaks udtaler om Stryd: ”Fremtiden er lige nu! Effektmåling for løbere vil betyde store fremskridt i træningsmetoderne”.

Hvem kan bruge Stryd?

Stryd sensoren sender data via både ANT+ og Bluetooth Smart hvilket betyder at produktet i teorien virker sammen med de fleste moderne løbe/triatlon ure på markedet i dag. Som det ser ud lige nu, er Suunto de eneste som har effektmåling åben som standard på Ambit 3 mens Garmin har lukket for det i løbeprofilerne på eks. Forerunner 920XT, Forerunner 620 og det kommende fënix 3. Man kunne dog med rette forvente at der åbnes op for mulighederne, og ihverfald for Forerunner 920XT og fënix 3 vil der blive rig mulighed for at benytte Stryd data via Connect IQ som leverer apps og unikke tilpassede datafelter på de to modeller.

Suunto Ambit 3 med effektmåling på løbeturen.
Suunto Ambit 3 med effektmåling på løbeturen. Foto: Stryd.com

Træner du ikke med et ur, men i stedet en smartphone arbejder Stryd på apps til både iOS og Android, teknologien vil kræve minimum en iPhone 4S eller tilsvarende Android telefon som understøtter Bluetooth Smart. For både ur og smartphone gælder det at Stryd sender data hvert sekund så det passer med den hurtigste lagringsfrekvens på tidens top ure.

Bruger du hverken ur eller telefon under træning skal du ikke afskrive Stryd helt idet enheden trods den lille fysiske størrelse har indbygget hukommelse og kan lagre op til 30 timers effekt træningsdata som efterfølgende via smartphone appen kan overføres til eks. Training Peaks for efteranalyse. Lagringsfrekvensen her er ikke lige så fin som ved brug af ur eller smartphone, men en opdatering hver 10. sekund bør række for de fleste.

En lækker detalje er at de førende on-line services til træningsanalyse, herunder eks. Training Peaks, allerede understøtter effektdata. En opfølgende samtale med Gus Pernetz hos Stryd bekræfter at firmaet er i tæt samarbejde med blandt andre Training Peaks og en række top coaches omkring både analyse værktøjer og træningsprogrammer baseret på effekt. Vældig spændende udvikling.

Hvornår kan jeg få fingre i en Stryd?

Stryd starter ud med en Kickstarter kampagne som ryger i luften den 25/2, her sælger de op til 1.500 enheder til levering i maj inden de for alvor starter produktion hen over sommeren. Jeg har signet op til at få besked når de er i luften her.

Stryd sensoren er udviklet af Li Shang og Robert Dick, og selvom målet ikke er at revolutionere løb, så har deres nye lille baby skabt en del bølger i dele af løbeverdenen – og måske især i triatlon miljøet hvor brugen af effektmålere er særdeles udbredt på cyklerne.

Mary Beth Ellis som er 8 gange Ironman vinder udtaler eksempelvis: ”Træning med effektmåling har været nøglen til min succes på cyklen. ”At have adgang til samme type data i løbet bliver en revolution”.

Hvad koster den så?

Prisen ser ud til at lande på $149 i USA. Det betyder at prisen formentlig bliver omkring 1.500 kroner i danske penge når og hvis produktet kommer ud i almindelig handel.

Kan jeg få mere information?

Hvis du er blevet lidt tændt på at vide mere om Stryd har Ray Maker ovre på DC Rainmaker haft fingrene i en sensor ganske kort. Det kan du læse mere om her.

Stryd sensoren som den, måske, kommer til at se ud i produktion.
Stryd sensoren som den, måske, kommer til at se ud i produktion. Foto: Stryd.com

Og ellers er det vist bare at følge med on-line og se hvad der sker. Jeg er i hvert fald tændt på ideen, og rigtig spændt på at afprøve hvad målingerne siger når man skifter fra asfalt til trail og hvordan den reagerer på forskellige løbestile, specifikt forskellen mellem hællanding og natural running bliver interessant at dykke ned i.

Hvad tænker du? Kunne effektmåling være noget for din løbetræning?

Overførsel af data til Training Peaks fra Garmin Connect

Selvom Garmin Connect gennem tiden har udviklet sig en del, også på analyse siden, så er Training Peaks stadig kongen på det område. Det er derfor ganske rimeligt at man som seriøs atlet kan have ønske om at flytte sine data herover. Muligheden for automatisk overførsel af data fra Garmin Connect til Training Peaks blev lanceret allerede i juni 2014 – her får du lige den nemme måde at sætte det op på. Læs videre Overførsel af data til Training Peaks fra Garmin Connect

Prøv Connect IQ med Forerunner 920

Vil du prøve Connect IQ apps og funktioner på din Forerunner 920XT? Garmin har lige frigivet en beta version af softwaren til uret som gør funktionerne tilgængelige, her er hvad du skal gøre for at komme i gang.

BEMÆRK – softwaren er bedømt til at være stabil og i orden, men ikke klar til produktion endnu, deraf navnet BETA. Læs videre Prøv Connect IQ med Forerunner 920

Garmin fënix 3 hands-on preview

Garmin har netop annonceret fënix 3 (sammen med en hel bunke andre spændende produkter) på CES i Las Vegas. CES er Consumer Electronic Show, en kæmpe messe hvor alverdens producenter af elektronik fremviser deres nyeste og fedeste modeller. Dette er mit Garmin fënix 3 hands-on preview baseret på mine første indtryk af uret. Jeg har haft lejlighed til at træne lidt med uret og til at rode rundt i menuer og opsætning. Læs videre Garmin fënix 3 hands-on preview

Overførsel af data til Endomondo fra Garmin Connect

Endomondo er danskernes svar på Facebook når det gælder træning. Her deles, likes og kommenteres. Det er muligt manuelt at uploade træningsdata fra Garmin GPS ure til sitet, men du kan også automatisk overføre dine data fra Garmin Connect. Den sparede tid kan du jo passende bruge på lidt styrketræning. #selvtak
Læs videre Overførsel af data til Endomondo fra Garmin Connect

Overførsel af data til Strava fra Garmin Connect

I august 2014 lancerede Garmin og Strava sammen en officiel løsning for automatisk at få overført træningsdata fra Garmin Connect til Strava. Jeg får indimellem spørgsmål om hvordan det virker, så det beskriver jeg i denne korte artikel.

Først og fremmest skal du være logget ind på din Strava konto.

Login på Strava er det første skridt på vejen mod automatisk synkronisering mellem Garmin Connect og Strava.
Login på Strava er det første skridt på vejen mod automatisk synkronisering mellem Garmin Connect og Strava.

Læs videre Overførsel af data til Strava fra Garmin Connect

Garmin Forerunner 620 får aktivitetsprofil til cykling

Garmin har netop frigivet den vel nok største software opdatering til Forerunner 620 siden uret blev frigivet til salg i efteråret 2013 som erstatning for Forerunner 610. Det viser os, med et blik på hvordan Garmin historisk set har opdateret Forerunner serien, to ting:

– Garmin tager stadig Forerunner 620 alvorligt og opdateringstankegangen fra outdoor teamet er måske på vej over i fitness teamet også.
– Garmin har formentlig ikke et nyt top løbeur lige om hjørnet. Dette er ren spekulation fra min side, reelt kan situationen være lige omvendt, se bare alle de features som blev hældt på den oprindelige fënix lige før lanceringen af fënix 2.

Uanset motiver, så har Garmin lige opdateret Forerunner 620 fra alene at være et løbe ur til nu også at omfavne de som også cykler eller dyrker anden sport ved siden af løbet, lad os kigge på de enkelte opdateringer:

Garmin Forerunner 620 opdateret til seneste software versioner.
Garmin Forerunner 620 opdateret til seneste software versioner.

Change History
Changes made from version 2.70 to 2.80:

– Added support for run, race, and ride activity profiles to allow customized settings for training runs, races, and bicycle rides.

Det her er den store del. Forerunner 610 havde en separat cykel aktivitet og der var stor undren da Garmin valgte at lancere Forerunner 620 uden denne funktion. Man kan argumentere for at det er enkelt at ændre datavisningen fra tempo (min/km) til fart (km/t) i uret, og den løsning kan også være brugbar på nogle produkter. For Forerunner 620 vedkommende ligger udfordringen i funktionen ”Rekorder” som synkroniserer en række PR data med Garmin Connect. Man kunne godt forestille sig at en frisk 30km cykeltur resulterer en en stribe nye rekorder på 1km, 1mile, 5km, 10km, ½maraton og længste løb – altså noget bøvl. Dette rettes op nu hvor der ligger en aktivitetsprofil for løb, cykel og konkurrence.

De enkelte profiler tilgås ved et længere tryk på skærmen når uret er i GPS mode, og opsætningen af de enkelte aktiviteter findes her: ”Indstillinger” -> ”Aktivitetsprofiler”.

Den længe ventede aktivitetsprofil for cykling er nu på Forerunner 620.

Den længe ventede aktivitetsprofil for cykling er nu på Forerunner 620.

 

– Added support for speed/cadence, speed only, and cadence only sensors for cycling activities.

Denne siger næsten sig selv, understøttelse af Garmins sensorer til fart og kadence på cyklen. Muligheden for parring af nye sensorer findes her: ”Indstillinger” -> ”Sensorer” –”Tilføj sensor”.

Jeg anbefaler Garmins nye bike speed og cadence sensor kit hvor fart og kadence er adskilt. De fungerer uden magneter og monteres med gummibånd så de er nemme at flytte rundt og kadencesensoren kan endda tages med til spinning.

Jeg anbefaler Garmins nye bike speed og cadence sensor kit hvor fart og kadence er adskilt. De fungerer uden magneter og monteres med gummibånd så de er nemme at flytte rundt og kadencesensoren kan endda tages med til spinning.


– Added a shortcut menu to change activity profiles via a press and hold on the home screen.

Som beskrevet ovenfor, dejlig enkel made at tilgå de nye aktivitetsprofiler.

 

Efter et tryk på skærmen vælger man mellem konkurrence, løb og cykel aktivitetsprofilen. Enkelt og nemt.
Efter et tryk på skærmen vælger man mellem konkurrence, løb og cykel aktivitetsprofilen. Enkelt og nemt.

– Added support for configuring a second data field on the lap banner.

Her er en funktion jeg har sukket efter længe. Banneret som vises ved omgangsregistrering dækker alligevel det meste af skærmen og går de enkelte datafelter ulæselige. Hvorfor ikke tage konsekvensen og give muligheden for at fylde mere data i banneret. Muligheden er her nu og findes under: ”Indstillinger” -> ”Aktivitetsindstillinger” -> ”Omgange” -> ”Lap-alarm” -> ”Sekundært felt”. Her kan man vælge mellem alle tilgængelige datafelter, men Garmin har udvalgt de mest brugte på en slags shortlist.

 

Det nye sekundære informationsfelt på omgangsbanneret. Begge datafelter er iøvrigt frit konfigurerbare.
Det nye sekundære informationsfelt på omgangsbanneret. Begge datafelter er iøvrigt frit konfigurerbare.

 

– Added support for automatic calibration of the foot pod by GPS.

Denne funktion har jeg et ambivalent forhold til for at være helt ærlig. Jeg bryder mig, helt overordnet, ikke om at kalibrere noget efter noget andet som har en vis usikkerhedsfaktor – min test af GPS præcision viser at der kan være udsving i præcisionen på urene. På den anden side, så er GPS nok mere præcist end de fleste løbebånd, så det er bare vigtigt at være opmærksom på hvad man laver.

Forerunner 620 vil forsøge at autokalibrere i starten af alle nye løbeaktiviteter. Det er dog ikke i alle tilfælde at den beregnede kalibreringsfaktor ændres fordi forholdene ikke har været optimale eksempelvis:
– hvis tempoet var for lavt til en pålidelig kalibrering, typisk hvis brugeren har gået i løbet at kalibreringen.
– hvis tempoet var for højt.
– hvis aktiviteten var for kort.
– hvis der ikke var GPS signal.
– hvis den beregnede kalibreringsfaktor var ude af normalområdet (eks: ved dårlig GPS modtagelse)

Muligheden for at kalibrere footpod kræver naturligvis at man har en footpod parret med uret.

– Changed alerts during running workouts to be based on lap pace/speed rather than instantaneous pace/speed.

Omgangstempo har været en af mine kæpheste siden 2006. Min argumentation, og du behøver ikke være enig, er at jeg er ligeglad hvor hurtigt jeg løber lige dette sekund så længe jeg rammer det rigtige tempo på omgangen som helhed (1km, eller kortere hvis jeg løber intervaller). Derfor synes jeg det er godt tænkt at Garmin vælger at gøre sådan, og det vil føre til langt færre ”fejl” alarmer.

– Fixed an issue where Auto Pause could fail to work correctly when using a custom pace/speed setting.

Fejlrettelse, har jeg ikke nogen kommentarer til da jeg ikke har oplevet problemet.

– Fixed an issue where distance could fail to accumulate during an activity.

Fejlrettelse, har jeg ikke nogen kommentarer til da jeg ikke har oplevet problemet.

– Updated translations.

Opdaterede oversættelser fra engelsk til en række sprog. Her ligger stadig lidt arbejde for Garmin, men det er vigtigt at huske på at der oftest arbejdes indenfor nogle stramme rammer for hvormange karakterer en tekst må fylde. Ramler du ind i oversættelser som er skæve og orker du ikke finde ud af hvordan du sender det til Garmin er du velkommen til at skyde det efter mig. Så konsoliderer jeg data og sender det videre. Fang mig på knut @ pushperformance.dk.

Nåhja, og opdateringen den finder du på Garmins hjemmeside her.

Er du iøvrigt klar over at Forerunner 620 giver dig pulsfalds (Heart Rate Recovery) efter hvert træningspas? Hvis du venter 2 minutter med at gemme dit træningspas vil du få nedenstående skærmbillede som kan give en indikation af formfremgang. Kort sagt, jo mere din puls falder i et fast tidsrum (2 minutter) efter dynamisk arbejde jo bedre er din form.

Garmin Forerunner 620 viser Recovery Heart Rate værdien efter træning.
Garmin Forerunner 620 viser Recovery Heart Rate værdien efter træning.

GPS præcision i løbe- / multisporture – test og sammenligning

I løbekredse snakker alle om det, med hvilken præcision måler løbe- / multisporture distancen når vi træner eller deltager i konkurrencer – jeg har taget et kig på sagerne, testet det og sammenligner i denne post en stribe populære ure fra Suunto, Garmin og TomTom.

Først og fremmest er det i min optik relevant at kigge på hvordan GPS, eller Global Positioning System fungerer i hovedtræk. Herved opnås en sund respekt for hvordan den temmelig gode præcision kan lade sig gøre.

Baggrund
Global Positioning System blev udviklet for det amerikanske forsvar i 1970’erne og blev fuldt operationelt til militært brug i 1995. Fra starten havde man fra amerikansk side sikret sig den militære fordel og kodet signalerne sådan at civile brugere oplevede en dårligere præcision end militære modtagere. I maj 2000 ophørte kodningen af signalet på initiativ fra det amerikanske forsvarsministerium eftersom militæret igennem en årrække havde udviklet nye metoder til at scramble GPS signalet for civile modtagere i kampområder og fordi en lang række civile industrier var blevet dybt afhængige af GPS.

Global Positioning System undergår konstant modernisering og opgradering hvorved præcisionen og tilgængeligheden forbedres – det samme gælder GPS modtagerne hvadenten det gælder løbeure, udstyr til bil- båd- eller fly navigation, eller “bare” GPS modtageren i din iPhone. Systemet startede med 24 aktive satellitter og har nu 32 stk. i kredsløb om jorden.

Teknik
En GPS modtager (læs: dit løbeur, cykelcomputer eller iPhone) beregner sin position ved at time signaler udsendt fra GPS satellitterne i kredsløb cirka 19.000 kilometer over jordens overflade. Signalerne fra GPS systemet indeholder:

– tidspunkt for afsendelse af signalet
– satellittens position i rummet på dette tidspunkt

Ud fra disse to informationer beregner modtageren (som jo typisk er noget mindre end en tændstikæske) sin afstand til satellitten. Hvis modtageren kan se 4 eller flere satellitter kan der beregnes en positions angivelse med en stor grad af præcision. Når modtageren har beregnet to eller flere positioner kan den begynde at regne på fart og bevægelsesretning – hvilket betyder en lille forsinkelse i visning af disse informationer.

Visualisering af hvordan konstellationen af GPS satellitter bevæger sig i forhold til jordens bevægelse. Kilde: wikipedia
Visualisering af hvordan konstellationen af GPS satellitter bevæger sig i forhold til jordens bevægelse. Kilde: wikipedia

GPS modtagere, teknik
De første militære GPS modtagere vejede omkring 25 kilo (flashback til de første mobil telefoner anyone?) indtil et stort anlagt projekt som handlede om at bygge en miniature modtager i 1991 kulminerede med en modtager på 1,5 kilo som det pludselig var praktisk at anvende udenfor et køretøj. Herfra er udviklingen gået hurtigt og min pt. letteste modtager (Garmin Forerunner 15) vejer kun 35 gram.

Nyeste kombinerede aktivitets tracker og GPS løbeur, Forerunner 15 fra Garmin.
Nyeste kombinerede aktivitets tracker og GPS løbeur, Forerunner 15 fra Garmin.

Nyeste grej og teknik
Jeg har i denne blog valgt at fokusere på de nyeste GPS løbe- / multisporture som jeg har adgang til p.t. Fælles for en del af disse er at de tilbyder satellit precaching hvilket giver en hurtigere opstartstid og eliminerer en del af den velkendte “GPS dans” man oplever foran mange løbeklubber hvor flokke af mennesker iklædt farverigt lycra “danser” rundt med den ene arm i vejret for at fange GPS signalet. (lad mig i den sammenhæng afsløre at den ene meter fra eller til nok ikke gør den store forskel i det store billede hvor der er godt 19.000 kilometer ud til afsenderen af signalet. )

Satellit precaching fungerer på den måde at uret ved kontakt med fabrikantens website (typisk ved upload af træningsdata) downloader en kalenderfil indeholdende positionsdata for alle GPS satellitterne en uge frem i tiden. På den måde ved modtageren på forhånd hvilke signaler den skal forvente at modtage hvilket nedsætter koldstartstiden væsentligt. Satellit precaching giver ikke højere præcision, og slet ikke i starten hvor jeg med ure fra alle fabrikater oplever at de melder klar før et solidt signal er fastlåst. Til gengæld slipper man for at stå og fryse i vinterkulden.

De udvalgte ure
En hurtig gennemgang af skufferne frembragte en stribe GPS ure fra forskellige leverandører som jeg fandt relevante at tage med i denne test.

Garmin Forerunner 305 (Garmin lancerede de første Forerunner produkter i 2003, men det var først med Forerunner 205/305 modellerne som ramte markedet i 2006 at brugerne for alvor tog GPS teknologien til sig i løbemiljøet. Forerunner 305 er med i testen for at se om den kan klare sig mod nyere, dyrere og smartere konkurrenter.)
Garmin Forerunner 620
TomTom Cardio Runner (Cardio Runner er en videreudvikling af TomTom Runner som udover de normale løbeurs funktioner giver mulighed for optisk pulsmåling direkte indbygget i uret. Tak til Pulsure.dk for venligt udlån af uret.
Garmin Forerunner 910XT
Suunto Ambit 2R (Den løbespecifikke model i Ambit 2 serien)
Garmin fënix 2

Fra venstre mod højre: Garmin Forunner 305, 620, TomTom Cardio Runner, Garmin Forerunner 910XT, Suunto Ambit 2R, Garmin fënix 2
Fra venstre mod højre: Garmin Forunner 305, 620, TomTom Cardio Runner, Garmin Forerunner 910XT, Suunto Ambit 2R, Garmin fënix 2

Målet med testen
Mit formål med denne sammenligning af løbe- og multisporture har ikke så meget været at udstille forskellene som at vise hvor små marginaler det egentlig drejer sig om så fokus istedet kan være på de relevante forskelle som kan “make or break” et langvarigt forhold til et lækkert stykke elektronik.  Med denne type grej kan man teste til man ikke gider mere og så vælge de data som er mest favorable for det produkt man helst ser vinde og så er den lukket af. Jeg har taget en lidt anden tilgang, inspireret af den hverdag vi alle sammen lever i hvor grejet skal fungere og levere varen hver gang. Derfor finder du ikke mange gentagne tests (max 3 gentagelser) og alle data bliver lagt på bordet. Skulle nogen have lyst til selv at rode med mine datafiler kommer der her et link til download af disse.

Metodik
Alle urene blev inden testen opdateret med nyeste software fra leverandøren og synkroniseret med leverandørens site for download af satellit precache data. Herefter blev urene spændt på min forlængede arm og tændt udendørs. Efter cirka 15 minutter startede første test gennemløb. Test segmenterne, med undtagelse af #2 og #4, var forinden blevet opmålt og kontrolopmålt med et opmålingshjul.

Opmåling med hjul.
Opmåling med hjul.

Test segment #1
En helt traditionel udfordring for GPS løbeure er en lang tunnel, dette kan give afvigelser, sjove udsving på sporet og mærkelige fartvisninger. I værste fald kan signalet helt tabes af modtageren.

Jeg havde valgt en forholdsvis lang tunnel som ligger dybt under en 6 sporet motorvej. På begge sider er terrænnet åbent med buske og mindre træer.

Segment 1.1, tunnellen set fra vest mod øst.
Segment 1.1, tunnellen set fra vest mod øst.
Segment 1.2, tunnelen set fra øst mod vest.
Segment 1.2, tunnelen set fra øst mod vest.

På dette segment gennemførte jeg tre gennemløb, først fra vest mod øst, så omvendt og sidst en ud og hjem tur for at få dobbelt distance og påvirkning fra tunnellen på en kort distance.

Data og % afvigelse for segment 1.
Data og % afvigelse for segment 1.

Nedenstående skærmdump viser et rigtig godt eksempel på hvordan en lang tunnel kan drille GPS modtagelsen. Bemærk den store bue til højre for motorvejen og bemærk de to dyk i tempokurven som passer med passage af tunnellen.

Godt eksempel på hvordan en tunnel kan drille GPS modtagelsen.
Godt eksempel på hvordan en tunnel kan drille GPS modtagelsen.

Test segment #2
Transport stykke fra første test til anden test. Turen går gennem åbent terræn med spredte træer samt 3 tunneller under hhv. motorveje og jernbane. Formålet var at se hvilken spredning urene ville vise over en lidt længere distance. Gennemsnittet for alle 6 ure var 3430 meter.

Data og % afvigelse for segment 2.
Data og % afvigelse for segment 2.

Test segment #3
Langt lige stykke vej med allé træer til den ene side og et plans parcelhuse til den anden side. Her løber jeg mine 800 meter intervaller.

God bred cykelsti med allé træer på den ene side og lave parcelhuse på den anden side.

God bred cykelsti med allé træer på den ene side og lave parcelhuse på den anden side.

På dette segment gennemførte jeg tre gennemløb, først fra øst mod vest, så omvendt og sidst fra øst mod vest igen.

Data og % afvigelse for segment 3.
Data og % afvigelse for segment 3.

Test segment #4
På atletikbanen oplever mange brugere at deres GPS løbeur ikke er enige med antallet af omgange der løbes. Årsagen skal findes i den måde som uret måler distance på og i den helt kontante afregning når det er så nemt at holde øje med distancen. Min test viser dog at GPS ure udemærket kan benyttes på banen også.

Løb på bane kan grundet de mange kurver og den måde GPS modtageren beregner data på give en vis fejlvisning.
Løb på bane kan grundet de mange kurver og den måde GPS modtageren beregner data på give en vis fejlvisning.

På banen løb jeg først en enkelt omgang, altså 400 meter, dernæst to omgange, 800 meter. Alle omgange blev løbet i inderste spor.

Data og % afvigelse for segment 4.
Data og % afvigelse for segment 4.
På banen med GPS løbeur.
På banen med GPS løbeur.

Samlede data
Hvilket ur er så “bedst” i diciplinen? Det afhænger af det enkelte scenarie. Jeg har her ikke testet single trail i skoven og andre typer udfordringer, det kommer på et senere tidspunkt. For at hjælpe dig lidt videre har jeg nedenfor samlet data for de enkelte ure, men husk at det med præcisionen kun er et af en hel række væsentlige parametre ved valg af ur. Generelt kan man sige at alle urene gennemsnitligt ligger indenfor de 2-3% afvigelse som producenterne opgiver på deres hjemmesider, så der er ingen som er dumpet.

Skal jeg fremhæve et enkelt produkt så må det være Forerunner 305 som trods en vis alder stadig hænger på feltet og leverer præcise målinger.

Er der et ur som måske falder lidt igennem på de rå tal, så er det mit eget foretrukne ur, Garmin fënix 2. Det er dog ikke noget jeg selv oplever i det daglige, og på segment 2, løbeturen på 3430 meter rammer den stadig kun 0,9% ved siden af.

Garmin fënix 2
Garmin fënix 2

 

Garmin Forerunner 305
Garmin Forerunner 305

 

Garmin Forerunner 620
Garmin Forerunner 620

 

Garmin Forerunner 910XT
Garmin Forerunner 910XT

 

Suunto Ambit 2R
Suunto Ambit 2R

 

TomTom Cardio Runner
TomTom Cardio Runner

 

Gode råd til bedst mulig GPS performance
1.: Vent med at løbe til modtageren har låst et ordentligt signal. GPS precaching har ikke nogen positiv indflydelse på den absolutte præcision. Jeg oplever, uanset producent, at få bedre præcision ved at vente ½ til 1 minut efter uret melder klar.

2.: Forsøg at opholde dig et sted med godt udsyn til himlen når du starter dit ur. Modtageren skal kunne “se” så meget himmel som muligt. Det giver det bedste resultat.

3.: Opdater dit ur. Sammen med de nyeste software opdateringer ligger der ofte opdateringer til GPS modulet som påvirker præcisionen. Det er værd at få det med.

4.: Soft reset kan løse problemer hvis du oplever store variationer på distancen i forhold til dine løbekammerater. En soft reset svarer til at reboote din pc (eller din Mac, bare ikke så ofte) og kan kurere mange små issues. Soft reset sletter ikke dine brugerdata og træningsfiler, men fjerner blandt andet eventuelle dårlige informationer i satellit cachen. Tjek manualen eller Google, så finder du en Youtube video som kan hjælpe dig videre.

5.: Husk at GPS ure kun er vejledende – også i forhold til opmålte distancer i konkurrencer osv.

Har du kommentarer, spørgsmål eller andet, så fang mig på en af de mange muligheder øverst til højre på siden.

Iøvrigt, hvis du synes om denne artikel, så har du måske også lyst til at læse min artikel om optimering af batterilevetiden på GPS ure som du finder her.

Hvordan laves et segment i Garmin Connect

En af de nye funktioner i Garmin Connect er segmenter. Funktionen er også kendt fra Strava som nok er mest udbredt blandt cykelfolket. Ideen er at man konkurrerer virtuelt på en strækning, en bakke, et bjerg eller lignende og efterfølgende kan se hvordan man klarer sig i forhold til andre som kører samme strækning.

Segment på Høgsbjerg i Albertslund.
Segment på Høgsbjerg i Albertslund.

På den nye Edge 1000 fra Garmin kan man blive “advaret” om kommende segmenter på ruten sådan at man husker at holde “kæden stram” lige der hvor det gælder – i den virtuelle verden. Segmenter kan være en fin motivation til at give lidt ekstra gas på udvalgte stykker af træningen, i stil med fartleg, men det er vigtigt at huske at din træning er din egen og ikke altid kan sammenlignes med andres.

Det betyder ikke at du skal ud og investere i en Edge 1000 for at få glæde af segment funktionen idet leaderboards også er tilgængelige på Garmin Connect efter træningen. Typisk går der en tid inden din tid opdateres idet Garmins servere jo lige skal have fat i din træning og sammenligne den med allerede oprettede segmenter i området.

Her får du lige en video som viser hvordan segmenter oprettes i praksis, beklager at der undervejs er lidt ventetid, min internet forbindelse var en kende sløv til aften.

Har du yderligere spørgsmål til segment funktionen eller til GPS produkter så smid en kommentar herunder eller fang mig på et af de sociale netværk som jeg linker til øverst til højre på siden.

God træning!