Ultimate Direction Jurek Essential løbebælte – anmeldelse

Efter godt et år i selskab med Jurek Essential fra Ultimate Direction kan man vel godt lave en slags status tænker jeg. Her kommer mine tanker om et af de bedste løbebælter jeg endnu har haft fingrene i.

På vægten rammer Jurek Essential lige 56 gram.
På vægten rammer Jurek Essential lige 56 gram.

På vægten vejer bæltet kun 56 gram, det er rimelig let, og let nok til at det ikke bemærkes under træning og konkurrencer. Letheden kommer af de anvendte materialer, men faktisk kunne det trimmes en del uden at gå på kompromis med funktionalitet eller holdbarhed.

Bærestykket på bæltet er konstrueret i hex mesh, et tyndt netmateriale som er super let og virker til at have en høj mekanisk slidstyrke. I hvert fald er mit ikke synligt slidt efter mange gange i vaskemaskinen og mange kilometer i sporet. Samtidig suger det overhovedet ikke fugt hvilket er rimelig rart eftersom det sidder hen over lænden hvor sveden driver af mig når jeg løber.

På bagsiden af Jurek Essential sidder to store lommer med god plads til smartphone og gels.
På bagsiden af Jurek Essential sidder to store lommer med god plads til smartphone og gels.

På bærestykket sidder to store lommer i henholdsvis net materiale og og Silnylon. Meshlommens bagside er bærestykket og der er således ingen polstring. Den er perfekt til et par gels eller 4 afhængig af størrelsen, dem fra Cliff, 32Gi eller GU passer perfekt og er nemme at fiske frem i farten. På venstre side sidder lommen i Silnylon. Det silikoniserede nylon er vandafvisende og kan godt holde en smartphone tør på en løbetur afhængig af hvor meget du sveder. Min iPhone 4S ligger i et vandtæt frē cover fra Lifeproof (det kan i øvrigt stærkt anbefales hvis du bruger din telefon aktivt i naturen, mere om det på et andet tidspunkt) men jeg har løbet en del ture, også i regnvejr med en ”nøgen” iPhone i lommen. Bemærk at lynlåsen ikke er vandtæt ligesom Silnylon heller ikke er decideret vandtæt. Men en byge og lidt sved holder det altså fint ude. I hver ende af begge lynlåse er der små diskrete refleksdetaljer som giver øget synlighed i mørke. Jeg kunne godt tænke mig at Ultimate Direction havde påsyet endnu mere refleks på bæltet nu de alligevel var i gang.

Forsiden af Jurek Essential med det justerbare spænde, lommen i kreditkort størrelse og startnummer holderne.
Forsiden af Jurek Essential med det justerbare spænde, lommen i kreditkort størrelse og startnummer holderne.

Den justerbare del af bæltet udgøres af 20mm webbingrem med et fint klikspænde. Bæltet kan justeres fra cirka 70-120 cm, på mit er der temmelig meget overskydende rem som fint holdes samlet af et 20mm elastik loop påsyet på enden af remmen. Smart lille detalje. På remmen foran i højde side sidder en lille lomme i kreditkort størrelse som indvendigt er foret med Silnylon og altså delvis vandafvisende. Den passer perfekt til et sygesikringsbevis og en nøgle, eller evt. en enkelt gel fra en af ovennævnte producenter. Ligeledes på højre side er der indsyet et 7cm stykke 20mm elastik som skulle give lidt strækbarhed i bæltet, desværre er elastikken ikke af tilstrækkelig høj kvalitet, så den fungerer ikke efter hensigten, øv. En lille lækker detalje er stropperne til fastgørelse af startnummer på fronten, fedt at slippe for sløve sikkerhedsnåle gennem den nyeste løbetrøje. Stropperne påtrykt refleksmateriale.

Lækker mulighed for at hæfte startnummeret på Jurek Essential. Jeg er ihverfald glad for at kunne slippe for sløve sikkerhedsnåle som trækker tråde i mit lækre løbetøj.
Lækker mulighed for at hæfte startnummeret på Jurek Essential. Jeg er ihverfald glad for at kunne slippe for sløve sikkerhedsnåle som trækker tråde i mit lækre løbetøj.

Godt:
– Lav vægt.
– Høj slidstyrke.
– Gode lommer.
– Reflekstryk.
– Lækre materialer.
– God justerbarhed.

Skidt:
– Elastikmateriale i for dårlig kvalitet.
– For lidt refleks når de nu har tænkt på det.

Konklusion:
Har du brug for at medbringe telefon og et par andre småting på løbeturen kan jeg uden forbehold anbefale Jurek Essential, det er et lækkert løbebælte som jeg har haft stor glæde af at løbe med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *