Tag-arkiv: Suunto

Suunto lancerer optisk pulsmåling med Spartan Sport Wrist HR

Suunto har på CES i Las Vegas afsløret Spartan Sport Wrist HR som er deres første trin ind i segmentet for GPS sportsure med indbygget optisk pulsmåling.

Indbygget optisk pulsmåling er den helt store trend i 2017. En trend som TomTom startede i 2014 med TomTom Runner Cardio GPS og som senest Garmin har cementeret ved at have optisk pulsmåling i alle modeller i den nye fënix 5 familie.

Hvorfor optisk pulsmåling?

Læs videre Suunto lancerer optisk pulsmåling med Spartan Sport Wrist HR

RunIQ – New Balance vil lege med elektronik

Det er ikke kun Garmin som annoncerer nye spændende produkter på CES i Las Vegas i disse dage. En af de mindre omtalte, men ikke desto mindre ganske spændende nyheder er RunIQ som NB annoncerede var på vej allerede sidste år. RunIQ er baseret på Android Wear platformen i lighed med eks. Polar M600 som jeg p.t. har til test.

Læs videre RunIQ – New Balance vil lege med elektronik

Garmin fënix 5 familien – nyt grej til nørderne

Garmin har på den internationale elektronikmesse CES i Las Vegas annonceret seneste model i deres populære serie af GPS ure. Den “lille” nye, eller rettere de nye små, der er nemlig tale om trillinger kommer til at hedde fënix 5S,  fënix 5 og fënix 5X.

fënix 5S,  fënix 5 og fënix 5X

I erkendelse af at det ikke kun er mænd med store håndled som har behov for de funktioner som fënix serien tilbyder har Garmin udvidet programmet som lancerer hele tre grundmodeller som alle hedder fënix 5. Læs videre Garmin fënix 5 familien – nyt grej til nørderne

Højdemåling med sportsure, GPS eller trykbaseret højdemåler?

En af de klassiske diskussioner omkring moderne sportsure er præcisionen af højdemåler funktionen hvad enten den er baseret på GPS eller trykbaseret.

Grundlæggende skelner man som nævnt ovenfor mellem højdemåling med GPS, via lufttrykket eller en kombination af de to måleformer. Begge metoder har deres udfordringer Læs videre Højdemåling med sportsure, GPS eller trykbaseret højdemåler?

Stryd – effektmåling for løbere

For et par uger siden sad jeg en sen aften og biksede med at få Google Hangouts til at fungere på min telefon. Årsagen var et ”møde” med Li og Robert som er folkene bag den amerikanske startup virksomhed Stryd som er baseret i Boulder, Colorado. Missionen lykkedes og den næste times tid fik jeg en grundig indføring i teknologien og tankerne bag verdens første effektmåler for løbere, et rigtig spændende projekt som jeg spår en lys fremtid i disse data centrerede tider. Denne artikel er skrevet ud fra mine noter og Stryds pressekit, jeg har altså endnu ikke haft hands-on med produktet.

Hvad er Stryd sensoren?

Stryd sensoren vejer mindre end 10 gram og er på størrelse med de små food pods fra Garmin og Suunto som både måler distance, hastighed og kadence uafhængigt af GPS målinger. Selve pod’n hvor teknikken er placeret sidder i en holder som placeres i linningen på tights eller løbeshorts. Ved at foretage målingerne tæt på atletens tyngdepunkt ved lænden opnås de mest præcise effektmålinger sammenlignet med placeringer på/i skoen eller på håndled/overarm. Mit bud er at teknikken optimeres så den på sigt kan indbygges i et pulsbælte i stil med Garmins HRM RUN som i forvejen indeholder accellerometer teknik til at levere data om vertikal udsving og kontakttid med underlaget.

Stryd sensoren fylde rsom en foot pod og vejer mindre end 10 gram.
Stryd sensoren fylde rsom en foot pod og vejer mindre end 10 gram. Foto: Stryd.com
Kraft x fart = effekt

Sensoren fra Stryd måler atletens kraft og hastighed, disse data omsættes med det samme til effekt, altså watt som man kender fra effektmåling på cyklen. Kraft data måles ud fra de stød som opstår når løberens fod rammer jorden og hastigheden beregnes ved hjælp af præcise sensorer som i 3D kigger på hvordan kroppen bevæger sig. Disse to datamålinger køres gennem en avanceret algoritme og giver en øjeblikkelig udlæsning af effekten i watt.

Effektmåling i løbetræningen

Løberens mål er at bruge den mindst mulige energi ved et givent tempo – altså lavest mulige antal watt. Med en Stryd sensor kan løberen eksperimentere med løbeteknik og finde balancen mellem effekt og fart for på den måde at blive mest muligt effektive og bruge energien rigtigt.

Dirk Friel som er medgrundlægger af Training Peaks udtaler om Stryd: ”Fremtiden er lige nu! Effektmåling for løbere vil betyde store fremskridt i træningsmetoderne”.

Hvem kan bruge Stryd?

Stryd sensoren sender data via både ANT+ og Bluetooth Smart hvilket betyder at produktet i teorien virker sammen med de fleste moderne løbe/triatlon ure på markedet i dag. Som det ser ud lige nu, er Suunto de eneste som har effektmåling åben som standard på Ambit 3 mens Garmin har lukket for det i løbeprofilerne på eks. Forerunner 920XT, Forerunner 620 og det kommende fënix 3. Man kunne dog med rette forvente at der åbnes op for mulighederne, og ihverfald for Forerunner 920XT og fënix 3 vil der blive rig mulighed for at benytte Stryd data via Connect IQ som leverer apps og unikke tilpassede datafelter på de to modeller.

Suunto Ambit 3 med effektmåling på løbeturen.
Suunto Ambit 3 med effektmåling på løbeturen. Foto: Stryd.com

Træner du ikke med et ur, men i stedet en smartphone arbejder Stryd på apps til både iOS og Android, teknologien vil kræve minimum en iPhone 4S eller tilsvarende Android telefon som understøtter Bluetooth Smart. For både ur og smartphone gælder det at Stryd sender data hvert sekund så det passer med den hurtigste lagringsfrekvens på tidens top ure.

Bruger du hverken ur eller telefon under træning skal du ikke afskrive Stryd helt idet enheden trods den lille fysiske størrelse har indbygget hukommelse og kan lagre op til 30 timers effekt træningsdata som efterfølgende via smartphone appen kan overføres til eks. Training Peaks for efteranalyse. Lagringsfrekvensen her er ikke lige så fin som ved brug af ur eller smartphone, men en opdatering hver 10. sekund bør række for de fleste.

En lækker detalje er at de førende on-line services til træningsanalyse, herunder eks. Training Peaks, allerede understøtter effektdata. En opfølgende samtale med Gus Pernetz hos Stryd bekræfter at firmaet er i tæt samarbejde med blandt andre Training Peaks og en række top coaches omkring både analyse værktøjer og træningsprogrammer baseret på effekt. Vældig spændende udvikling.

Hvornår kan jeg få fingre i en Stryd?

Stryd starter ud med en Kickstarter kampagne som ryger i luften den 25/2, her sælger de op til 1.500 enheder til levering i maj inden de for alvor starter produktion hen over sommeren. Jeg har signet op til at få besked når de er i luften her.

Stryd sensoren er udviklet af Li Shang og Robert Dick, og selvom målet ikke er at revolutionere løb, så har deres nye lille baby skabt en del bølger i dele af løbeverdenen – og måske især i triatlon miljøet hvor brugen af effektmålere er særdeles udbredt på cyklerne.

Mary Beth Ellis som er 8 gange Ironman vinder udtaler eksempelvis: ”Træning med effektmåling har været nøglen til min succes på cyklen. ”At have adgang til samme type data i løbet bliver en revolution”.

Hvad koster den så?

Prisen ser ud til at lande på $149 i USA. Det betyder at prisen formentlig bliver omkring 1.500 kroner i danske penge når og hvis produktet kommer ud i almindelig handel.

Kan jeg få mere information?

Hvis du er blevet lidt tændt på at vide mere om Stryd har Ray Maker ovre på DC Rainmaker haft fingrene i en sensor ganske kort. Det kan du læse mere om her.

Stryd sensoren som den, måske, kommer til at se ud i produktion.
Stryd sensoren som den, måske, kommer til at se ud i produktion. Foto: Stryd.com

Og ellers er det vist bare at følge med on-line og se hvad der sker. Jeg er i hvert fald tændt på ideen, og rigtig spændt på at afprøve hvad målingerne siger når man skifter fra asfalt til trail og hvordan den reagerer på forskellige løbestile, specifikt forskellen mellem hællanding og natural running bliver interessant at dykke ned i.

Hvad tænker du? Kunne effektmåling være noget for din løbetræning?

Garmin Forerunner 920XT hands-on preview

UPDATE: Hvis du slet ikke kan vente med at komme til at pille ved det nye Forerunner 920XT så er muligheden der allerede på lørdag den 4. oktober fra 10-17. Det foregår på Garmins stand på Cykelmessen i Vejle.

Når Garmin i næste uge begynder at levere de første Forerunner 920XT til butikkerne er det den foreløbige kulmination på en rejse som startede i 2006 hvor Forerunner 205/305 blev præsenteret på markedet. De to modeller markerede starten på #proveit æraen hvor alt bliver registreret og delt på sociale medier Læs videre Garmin Forerunner 920XT hands-on preview

GPS præcision i løbe- / multisporture – test og sammenligning

I løbekredse snakker alle om det, med hvilken præcision måler løbe- / multisporture distancen når vi træner eller deltager i konkurrencer – jeg har taget et kig på sagerne, testet det og sammenligner i denne post en stribe populære ure fra Suunto, Garmin og TomTom.

Først og fremmest er det i min optik relevant at kigge på hvordan GPS, eller Global Positioning System fungerer i hovedtræk. Herved opnås en sund respekt for hvordan den temmelig gode præcision kan lade sig gøre.

Baggrund
Global Positioning System blev udviklet for det amerikanske forsvar i 1970’erne og blev fuldt operationelt til militært brug i 1995. Fra starten havde man fra amerikansk side sikret sig den militære fordel og kodet signalerne sådan at civile brugere oplevede en dårligere præcision end militære modtagere. I maj 2000 ophørte kodningen af signalet på initiativ fra det amerikanske forsvarsministerium eftersom militæret igennem en årrække havde udviklet nye metoder til at scramble GPS signalet for civile modtagere i kampområder og fordi en lang række civile industrier var blevet dybt afhængige af GPS.

Global Positioning System undergår konstant modernisering og opgradering hvorved præcisionen og tilgængeligheden forbedres – det samme gælder GPS modtagerne hvadenten det gælder løbeure, udstyr til bil- båd- eller fly navigation, eller “bare” GPS modtageren i din iPhone. Systemet startede med 24 aktive satellitter og har nu 32 stk. i kredsløb om jorden.

Teknik
En GPS modtager (læs: dit løbeur, cykelcomputer eller iPhone) beregner sin position ved at time signaler udsendt fra GPS satellitterne i kredsløb cirka 19.000 kilometer over jordens overflade. Signalerne fra GPS systemet indeholder:

– tidspunkt for afsendelse af signalet
– satellittens position i rummet på dette tidspunkt

Ud fra disse to informationer beregner modtageren (som jo typisk er noget mindre end en tændstikæske) sin afstand til satellitten. Hvis modtageren kan se 4 eller flere satellitter kan der beregnes en positions angivelse med en stor grad af præcision. Når modtageren har beregnet to eller flere positioner kan den begynde at regne på fart og bevægelsesretning – hvilket betyder en lille forsinkelse i visning af disse informationer.

Visualisering af hvordan konstellationen af GPS satellitter bevæger sig i forhold til jordens bevægelse. Kilde: wikipedia
Visualisering af hvordan konstellationen af GPS satellitter bevæger sig i forhold til jordens bevægelse. Kilde: wikipedia

GPS modtagere, teknik
De første militære GPS modtagere vejede omkring 25 kilo (flashback til de første mobil telefoner anyone?) indtil et stort anlagt projekt som handlede om at bygge en miniature modtager i 1991 kulminerede med en modtager på 1,5 kilo som det pludselig var praktisk at anvende udenfor et køretøj. Herfra er udviklingen gået hurtigt og min pt. letteste modtager (Garmin Forerunner 15) vejer kun 35 gram.

Nyeste kombinerede aktivitets tracker og GPS løbeur, Forerunner 15 fra Garmin.
Nyeste kombinerede aktivitets tracker og GPS løbeur, Forerunner 15 fra Garmin.

Nyeste grej og teknik
Jeg har i denne blog valgt at fokusere på de nyeste GPS løbe- / multisporture som jeg har adgang til p.t. Fælles for en del af disse er at de tilbyder satellit precaching hvilket giver en hurtigere opstartstid og eliminerer en del af den velkendte “GPS dans” man oplever foran mange løbeklubber hvor flokke af mennesker iklædt farverigt lycra “danser” rundt med den ene arm i vejret for at fange GPS signalet. (lad mig i den sammenhæng afsløre at den ene meter fra eller til nok ikke gør den store forskel i det store billede hvor der er godt 19.000 kilometer ud til afsenderen af signalet. )

Satellit precaching fungerer på den måde at uret ved kontakt med fabrikantens website (typisk ved upload af træningsdata) downloader en kalenderfil indeholdende positionsdata for alle GPS satellitterne en uge frem i tiden. På den måde ved modtageren på forhånd hvilke signaler den skal forvente at modtage hvilket nedsætter koldstartstiden væsentligt. Satellit precaching giver ikke højere præcision, og slet ikke i starten hvor jeg med ure fra alle fabrikater oplever at de melder klar før et solidt signal er fastlåst. Til gengæld slipper man for at stå og fryse i vinterkulden.

De udvalgte ure
En hurtig gennemgang af skufferne frembragte en stribe GPS ure fra forskellige leverandører som jeg fandt relevante at tage med i denne test.

Garmin Forerunner 305 (Garmin lancerede de første Forerunner produkter i 2003, men det var først med Forerunner 205/305 modellerne som ramte markedet i 2006 at brugerne for alvor tog GPS teknologien til sig i løbemiljøet. Forerunner 305 er med i testen for at se om den kan klare sig mod nyere, dyrere og smartere konkurrenter.)
Garmin Forerunner 620
TomTom Cardio Runner (Cardio Runner er en videreudvikling af TomTom Runner som udover de normale løbeurs funktioner giver mulighed for optisk pulsmåling direkte indbygget i uret. Tak til Pulsure.dk for venligt udlån af uret.
Garmin Forerunner 910XT
Suunto Ambit 2R (Den løbespecifikke model i Ambit 2 serien)
Garmin fënix 2

Fra venstre mod højre: Garmin Forunner 305, 620, TomTom Cardio Runner, Garmin Forerunner 910XT, Suunto Ambit 2R, Garmin fënix 2
Fra venstre mod højre: Garmin Forunner 305, 620, TomTom Cardio Runner, Garmin Forerunner 910XT, Suunto Ambit 2R, Garmin fënix 2

Målet med testen
Mit formål med denne sammenligning af løbe- og multisporture har ikke så meget været at udstille forskellene som at vise hvor små marginaler det egentlig drejer sig om så fokus istedet kan være på de relevante forskelle som kan “make or break” et langvarigt forhold til et lækkert stykke elektronik.  Med denne type grej kan man teste til man ikke gider mere og så vælge de data som er mest favorable for det produkt man helst ser vinde og så er den lukket af. Jeg har taget en lidt anden tilgang, inspireret af den hverdag vi alle sammen lever i hvor grejet skal fungere og levere varen hver gang. Derfor finder du ikke mange gentagne tests (max 3 gentagelser) og alle data bliver lagt på bordet. Skulle nogen have lyst til selv at rode med mine datafiler kommer der her et link til download af disse.

Metodik
Alle urene blev inden testen opdateret med nyeste software fra leverandøren og synkroniseret med leverandørens site for download af satellit precache data. Herefter blev urene spændt på min forlængede arm og tændt udendørs. Efter cirka 15 minutter startede første test gennemløb. Test segmenterne, med undtagelse af #2 og #4, var forinden blevet opmålt og kontrolopmålt med et opmålingshjul.

Opmåling med hjul.
Opmåling med hjul.

Test segment #1
En helt traditionel udfordring for GPS løbeure er en lang tunnel, dette kan give afvigelser, sjove udsving på sporet og mærkelige fartvisninger. I værste fald kan signalet helt tabes af modtageren.

Jeg havde valgt en forholdsvis lang tunnel som ligger dybt under en 6 sporet motorvej. På begge sider er terrænnet åbent med buske og mindre træer.

Segment 1.1, tunnellen set fra vest mod øst.
Segment 1.1, tunnellen set fra vest mod øst.
Segment 1.2, tunnelen set fra øst mod vest.
Segment 1.2, tunnelen set fra øst mod vest.

På dette segment gennemførte jeg tre gennemløb, først fra vest mod øst, så omvendt og sidst en ud og hjem tur for at få dobbelt distance og påvirkning fra tunnellen på en kort distance.

Data og % afvigelse for segment 1.
Data og % afvigelse for segment 1.

Nedenstående skærmdump viser et rigtig godt eksempel på hvordan en lang tunnel kan drille GPS modtagelsen. Bemærk den store bue til højre for motorvejen og bemærk de to dyk i tempokurven som passer med passage af tunnellen.

Godt eksempel på hvordan en tunnel kan drille GPS modtagelsen.
Godt eksempel på hvordan en tunnel kan drille GPS modtagelsen.

Test segment #2
Transport stykke fra første test til anden test. Turen går gennem åbent terræn med spredte træer samt 3 tunneller under hhv. motorveje og jernbane. Formålet var at se hvilken spredning urene ville vise over en lidt længere distance. Gennemsnittet for alle 6 ure var 3430 meter.

Data og % afvigelse for segment 2.
Data og % afvigelse for segment 2.

Test segment #3
Langt lige stykke vej med allé træer til den ene side og et plans parcelhuse til den anden side. Her løber jeg mine 800 meter intervaller.

God bred cykelsti med allé træer på den ene side og lave parcelhuse på den anden side.

God bred cykelsti med allé træer på den ene side og lave parcelhuse på den anden side.

På dette segment gennemførte jeg tre gennemløb, først fra øst mod vest, så omvendt og sidst fra øst mod vest igen.

Data og % afvigelse for segment 3.
Data og % afvigelse for segment 3.

Test segment #4
På atletikbanen oplever mange brugere at deres GPS løbeur ikke er enige med antallet af omgange der løbes. Årsagen skal findes i den måde som uret måler distance på og i den helt kontante afregning når det er så nemt at holde øje med distancen. Min test viser dog at GPS ure udemærket kan benyttes på banen også.

Løb på bane kan grundet de mange kurver og den måde GPS modtageren beregner data på give en vis fejlvisning.
Løb på bane kan grundet de mange kurver og den måde GPS modtageren beregner data på give en vis fejlvisning.

På banen løb jeg først en enkelt omgang, altså 400 meter, dernæst to omgange, 800 meter. Alle omgange blev løbet i inderste spor.

Data og % afvigelse for segment 4.
Data og % afvigelse for segment 4.
På banen med GPS løbeur.
På banen med GPS løbeur.

Samlede data
Hvilket ur er så “bedst” i diciplinen? Det afhænger af det enkelte scenarie. Jeg har her ikke testet single trail i skoven og andre typer udfordringer, det kommer på et senere tidspunkt. For at hjælpe dig lidt videre har jeg nedenfor samlet data for de enkelte ure, men husk at det med præcisionen kun er et af en hel række væsentlige parametre ved valg af ur. Generelt kan man sige at alle urene gennemsnitligt ligger indenfor de 2-3% afvigelse som producenterne opgiver på deres hjemmesider, så der er ingen som er dumpet.

Skal jeg fremhæve et enkelt produkt så må det være Forerunner 305 som trods en vis alder stadig hænger på feltet og leverer præcise målinger.

Er der et ur som måske falder lidt igennem på de rå tal, så er det mit eget foretrukne ur, Garmin fënix 2. Det er dog ikke noget jeg selv oplever i det daglige, og på segment 2, løbeturen på 3430 meter rammer den stadig kun 0,9% ved siden af.

Garmin fënix 2
Garmin fënix 2

 

Garmin Forerunner 305
Garmin Forerunner 305

 

Garmin Forerunner 620
Garmin Forerunner 620

 

Garmin Forerunner 910XT
Garmin Forerunner 910XT

 

Suunto Ambit 2R
Suunto Ambit 2R

 

TomTom Cardio Runner
TomTom Cardio Runner

 

Gode råd til bedst mulig GPS performance
1.: Vent med at løbe til modtageren har låst et ordentligt signal. GPS precaching har ikke nogen positiv indflydelse på den absolutte præcision. Jeg oplever, uanset producent, at få bedre præcision ved at vente ½ til 1 minut efter uret melder klar.

2.: Forsøg at opholde dig et sted med godt udsyn til himlen når du starter dit ur. Modtageren skal kunne “se” så meget himmel som muligt. Det giver det bedste resultat.

3.: Opdater dit ur. Sammen med de nyeste software opdateringer ligger der ofte opdateringer til GPS modulet som påvirker præcisionen. Det er værd at få det med.

4.: Soft reset kan løse problemer hvis du oplever store variationer på distancen i forhold til dine løbekammerater. En soft reset svarer til at reboote din pc (eller din Mac, bare ikke så ofte) og kan kurere mange små issues. Soft reset sletter ikke dine brugerdata og træningsfiler, men fjerner blandt andet eventuelle dårlige informationer i satellit cachen. Tjek manualen eller Google, så finder du en Youtube video som kan hjælpe dig videre.

5.: Husk at GPS ure kun er vejledende – også i forhold til opmålte distancer i konkurrencer osv.

Har du kommentarer, spørgsmål eller andet, så fang mig på en af de mange muligheder øverst til højre på siden.

Iøvrigt, hvis du synes om denne artikel, så har du måske også lyst til at læse min artikel om optimering af batterilevetiden på GPS ure som du finder her.

Test køen – her kan du se hvad jeg pusler med

Flere har spurgt hvilke produkter jeg går og pusler med og hvilke som kommer i fremtidige anmeldelser og tests. Jeg vil fremadrettet forsøge at holde siden Test køen opdateret med de ting som er i pipeline samt krydre med lidt billeder.

Lige p.t. har jeg produkter fra TomTom, Garmin, Suunto, MIO Global, Xero Shoes og CEP i brug.

– Har du et forslag til et bedre navn til Test køen hører jeg meget gerne om det, fang på mig en af de måder jeg nævner ude til højre på siden.

– Har du en ide til et produkt jeg bare må have fingrene i – eller sidder du med et produkt jeg skal prøve, så gør det samme eller skriv til mig her.

Hvordan optimerer jeg batteritiden på mit GPS løbeur?

Jeg har i den sidste uge fået en del spørgsmål omkring optimering af batteritiden på GPS ure – formoder det har noget at gøre med at nogen skal løbe 50 og 100 miles på Bornholm i weekenden.

Helt generelt er der ikke så mange muligheder for at tweake den slags uden at gå på kompromis med funktionaliteten i uret, men her er et par ting som har indflydelse:

– hav den nyeste hardware – batterier bliver slidt med tiden, også i dit løbeur.
– hav den nyeste software i uret, batteritiden er noget af det som ofte bliver tweaket i fejlrettelser.
– drop baggrundsbelysning på uret, du løber alligevel med pandelampe når det bliver mørkt.
– drop vibrationsalarmer for km-tider og den slags, det suger strøm.

Noget mange spørger til er om batteritiden forbedres ved at ændre på opdateringsfrekvensen, altså hvor ofte uret gemmer et såkaldt tracklog punkt. Jeg har ikke set noget fornuftigt materiale og ej heller selv kunnet teste mig frem til at det har en effekt – effekten ligger udelukkende i hvor stor en fil uret genererer til efterfølgende upload og beundring på Connect, Endomondo, Strava et al.

Ultratrac mode på Forerunner 920XT og fënix 2 nedsætter opdateringsfrekvensen til hvert minut og giver batteritider op til 50 timer. (40 timer på FR 920XT) Til gengæld skal man ikke forvente nogen reel præcision i distance og tempoangivelserne.
Ultratrac mode på Forerunner 920XT og fënix 2 nedsætter opdateringsfrekvensen til hvert minut og giver batteritider op til 50 timer. (40 timer på FR 920XT) Til gengæld skal man ikke forvente nogen reel præcision i distance og tempoangivelserne.

Nogle af de nyere ure som Suunto Ambit serien og fënix/tactix linien fra Garmin har en funktion som slukker GPS modtageren og kun tænder den hvert minut for at lave et satellit fix og gemme et tracklog punkt, men her mister man funktioner som pace og pålidelig distance. Til gengæld får man op til 50 timers batteritid. Min personlige mening er at det er ubrugeligt til løb, og særligt trailløb, men ganske anvendeligt til længere vandreture og den slags.

Står man nu og forventer at løbe 100 miles på nogle og tyve timer vil man med de GPS ure der findes på markedet være en smule presset hvis man gerne vil have puls, distance, tempo og den slags hele vejen. Jeg har selv ved at par lejligheder medbragt Garmin External Power Pack og et ladekabel – løsningen giver mulighed for at lade uret mens timeren kører og dermed forlænge den effektive batteritid væsentligt. Er man nørdet kan man trække ledningen ned langs ærmet og lade mens man har uret på, alternativt kan man smide hele sættet i en lomme på løberygsækken mens den lader.

 

Garmin fënix 2 og External Power Pack
Garmin fënix 2 og External Power Pack

På mine seneste flerdagesture har jeg medbragt en lidt større powerpack fra Xtorm. Med 9000mAh har jeg haft strøm til både ur og telefon i mange dage. Med en vægt på 200 gram er den måske i overkanten til konkurrence, men til eventyrløb er den slags særdeles anvendeligt.

Opladning af Garmin fënix 3 med Xtorm Trip 9000 power pack. Med en del af de nyere modeller kan man lade uret mens timeren kører.
Opladning af Garmin fënix 3 med Xtorm Trip 9000 power pack. Med en del af de nyere modeller kan man lade uret mens timeren kører.

Tricket virker naturligvis ikke kun med Garmin produkter, der er en hel stribe lækre powerpacks på markedet. Batteriet i et Ambit 2 er på 480 mAh, fënix 500 mAh, så gå efter noget i dobbelt størrelse eller mere hvis der også lige skal lades på en telefon (til selfies undervejs) og tilsvarende.

Det GPS ur som p.t. tilbyder længst batteritid med fuld funktionalitet er Forerunner 920XT fra Garmin som er angivet til 24 timer. Jeg har i mine tests rundet 23 timer.

Inden man skal afsted og bruge den slags cowboy tricks i konkurrence anbefaler jeg at teste metoden af i god ro og orden på almindelige træningsture. På den måde kan du finde ud af om du kan leve med at løbe med uret på armen mens det lader eller om det hellere skal i rygsækken. Du finder også ud af hvor godt ladeclipsen til dit ur sidder fast i farten og om der er noget særligt du skal være opmærksom på.

God fornøjelse!