En rimelig almindelig grund til kasserede løbesko er slid indvendigt i hælkappen. Sliddet giver et hul som er ukomfortabelt at løbe med og på sigt giver vabler. Visse mærker er mere udsat for dette problem end andre. Det er dog min erfaring at det lige så meget afhænger af formen på din fod, dine strømper, snøring af skoen og andre faktorer.
Jeg har tidligere forsøgt at lappe den type huller med sportstape af forskellig slags, med meget varierende resultat.
Forord
Jeg arbejder til hverdag i en friluftsbutik hvorfor links til produkter i mange tilfælde går til webshoppen.
Jeg har tilsluttet mig The Outdoor Blogger Codex. Det betyder fuld transparens i forhold til eventuelle sponsorater, samarbejder med leverandører og deslige. Se på linket hvad The Outdoor Blogger Codex betyder for dig som læser.
ENGO plastre gør forskellen
En lørdag morgen i 2014, på vej ud af døren for at løbe 50km til Copenhagen Ultramarathon hos ALOT, bemærker jeg at stoffet indvendig i hælkappen på min Inov-8 Bare-X Lite 150 er slidt igennem på den ene sko og meget tæt på i den anden. Skoen var valgt, og jeg havde et sæt Engo vabelplastre liggende i skuffen til netop det formål.
Jeg havde tænkt lige at prøve dem i træning på en kortere tur først. Nuvel, skoene blev renset og tørret, plastrene røg i og jeg kom afsted til løb.
Efter 50km kunne jeg konstatere at de virkede efter hensigten, ingen vabler eller slid på hælene og det er min forventning af levetiden på skoen lige blev forlænget med et par hundrede kilometer eller mere.
Opdatering i 2017
Tre år senere har skoene løbet en del hundrede kilometer mere. De er i rotation som konkurrencesko og intervalsko, og bruges derfor ikke hver dag. ENGO plastrene sidder stadig fast og er fortsat ikke slidt igennem.
Her udover har jeg i den mellemliggende periode brugt ENGO plastrene i flere andre sko, både akut ved problemer på lange vandreture og præventivt for at undgå slid.
Konklusion
Feedback
Kender du nogen som kunne have gavn af denne artikel er du naturligvis meget velkommen til at dele den.
En tanke om “Hvad gør man med et hul i hælkappen?”