Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke

Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke

Pløkker er nok en lidt overset del af udstyret, for de fleste. Og når snakken så falder på pløkker, så kommer spørgsmålet: “Hvilken pløk skal jeg vælge?” helt sikkert op. I denne, den ultimative guide til teltpløkke, får du indsigt i hvorfor der ikke findes en type pløkke der kan alt. Desuden får du viden om hvilke pløkke du, med fordel, kan bruge til hvilke forhold. 

Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke
Et udvalg af de teltpløkke jeg kunne grave frem af mit arsenal. Der findes mange forskellige typer på markedet, og dette er kun et udsnit.

Forord

Jeg arbejder til hverdag i en friluftsbutik hvorfor links til produkter i mange tilfælde går til webshoppen.

Jeg har tilsluttet mig The Outdoor Blogger Codex. Det betyder fuld transparens i forhold til eventuelle sponsorater, samarbejder med leverandører og deslige. Se på linket hvad The Outdoor Blogger Codex betyder for dig som læser.

De i artiklen omtalte og afbillede teltpløkker indgår alle i mit personlige arsenal af pløkke. De er alle indkøbt over tid i forbindelse med skiftende behov og forskellige telte.

Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke
Teltet godt forankret under nordlyset på Lofoten. Denne nat, tæt på stranden i Kvalvika, var helt speciel. Foto: Simon Michalowicz

En pløk er da en pløk, eller?

Pløkke er måske ikke det du har tænkt mest over, de fleste bruger bare det sæt som leveres med teltet. Men faktum er at denne, lidt oversete, del af udstyret kan have ganske stor betydning for hvor nemt du får teltet til at stå og hvor sikkert det står.

Under idelle forhold, fugtig og fast jord og roligt vejr, fungerer de fleste pløkker fint. Selv de billige runde i blød aluminium kan under sådanne forhold fint holde dit telt spændt ud. Det er når jordbunden bliver sandet, fyldt med klippestykker, sumpet eller du camperer på sne at dit udvalg af pløkke viser hvor godt forberedt du er på opgaven.

De runde pløkke

De runde pløkke er dem med klart mindst hold i underlaget, og de er derfor altid et kompromis når de er med i pløkposen på turen.

HVILKEN PLØK SKAL JEG VÆLGE? DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL TELTPLØKKE
Tynde runde eller kantede pløkke som disse er meget velegnede til stenet jord.

Runde pløkke er noget af det letteste du kan få fingrene i, men:

  • de bukker lettere end andre typer
  • de drejer nemmere rundt i jorden
  • de har sammenlignet med andre typer meget lille overflade og dermed dårligere hold i underlaget
Et godt eksempel på runde pløkke “gone bad”. Pløkkene til Terra Nova Laser Pulse ligner bukkede cykeleger og er ikke egnet til reelt brug. Det samme gælder de få pløkke som følger med eks. Nordisk Lofoten teltet.

Til gengæld kan de runde pløkke være det eneste som kan klemmes ned i meget stenet jord. Til pløkfæster som ikke er kritiske, det kunne være apsis på dit fritstående telt kan runde pløkke også være en måde at spare lidt vægt på turen. Desuden kan de runde pløkke fås billigt, og kan derfor være en løsning hvis du ankommer et sted i verden uden dine oprindelige pløkke.

V- og Y-pløkkene

V- og Y-pløkke er den type som leveres med langt de fleste seriøse telte til friluftsbrug. De er kendetegnet af en stor kontaktflade med underlaget og giver derfor et rigtig godt hold i underlaget. De er stærke og stabile, jeg har kun knækket nogle få, og altid der hvor de snævrer ind for at give bardunen optimalt hold. V-pløkkene vejer cirka 20% mindre end tilsvarende Y-pløkke.

Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke
Standard DAC V-pløkke fra henholdsvis Fjällräven og Exped telte er mine go-to standard pløkke til ukompliceret underlag.

Y-pløkkene er som V-pløkke, men med en ekstra “vinge”. Den let øgede vægt giver dig i stedet:

  • større overflade areal og dermed bedre hold i underlaget
  • neutral i forhold til bardunens retning, nemmere opsætning
  • ofte et dybere hak til bardunen, bedre hold
Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke
Y-pløkkene, den øverste følger med mit Helsport telt, de to øvrige indkøbt efter behov, er perfekte til underlag med lidt dårligere hold.

 

Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke
Når selv de lækreste pløkke ikke holder. Her er vi på en såkaldt gravel bar midt i Yukon River. Underlaget er så porøst at pløkkene ikke holder. Løsningen var at bygge dem ind i stenbunker.

Det lille firma bag pløkkene fra SwissPiranha har taget innovation omkring teltpløkke til et nyt niveau. Det er basalt set X-pløkke produceret i hårdfør plast med et stort hovede. Kombinationen af X-formen og det store hovede giver rigtig fremragende hold i underlag hvor andre typer pløkke må give op.

Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke
SwissPiranha pløkkene er super stærke, lette og giver et virkelig godt hold i mange typer underlag. Jeg har ofte to af disse med i pløkposen som en slags joker hvis andre typer pløkke giver op.

Sne- og sandpløkke

Sne og sand er notorisk svært at sætte telt op på, det gælder ihvertfald hvis du kun har medbragt dine standard V- eller Y-pløkke på turen. Til vinterfjeld har jeg et lille arsenal af snepløkke til rådighed.

Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke
Snepløkke i forskellig længde duer ogå i løst sand. Dem kunne jeg godt have brugt på sandøerne i Yukon River. Isskruerne er perfekte når de eneste plane underlag findes på en tilfrosset sø.

De traditionelle brede snepløkke fås i forskellige længder. De længste er forholdsvis tunge, så det er mest relevant at bruge disse på kritiske barduner op mod vinden.

MSR Toughstakes er et produkt jeg virkelig gerne ville elske. Tanken om en pløk som ved træk blot graver sig dybere ned i sneen er meget tiltalende, men i praksis synes jeg de er for besværlige at bruge.

Isskruer er ikke en nødvendighed, men hvis den eneste plane teltplads i miles omkreds er en tilfrossen sø med et tyndt lag sne, så er et par isskruer altså guld værd.

Improviserede pløkke

På vinterfjeld har du ofte ski, stave eller måske snesko samt en skovl med. Alle disse kan med succes erstatte pløkke, og du sparer altså vægt med at kunne lade nogle pløkke blive hjemme. HVILKEN PLØK SKAL JEG VÆLGE? DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL TELTPLØKKE

På vinterfjeld giver det rigtig meget mening at bruge skiene som pløkke.Husk at gennemtænke om du kunne have brug for at lade teltet så fast, hvis du eksempelvis skal på en toptur, i så fald skal du naturligvis medbringe pløkke nok.

HVILKEN PLØK SKAL JEG VÆLGE? DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL TELTPLØKKE
Har man to sneskovle med, så kan den ene fungere som et særdeles effektivt bardunanker, eller pløk. Her på Hardangervidda. Vejrudsigten lovede vind for natten, så vi byggede en lille mur for at tage det værste.

En stor sten kan i en snæver vending nemt erstatte en pløk. Det gælder både hvis underlaget er for løst til at sætte pløkke, eller hvis du skal campere direkte på klippe.

Groft grus på denne strand, ved bredden af Lake Laberge i Yukon, gav ikke meget hold til pløkkene. Løsningen var at erstatte nogle af pløkkene med store sten.

Træksnore i pløkkene

Om du har træksnore i dine pløkke eller ej, det tangerer nærmest religion når man taler med folk. Nogle skærer dem af, for at spare vægt og for at undgå at de filtrer med barduner og i pløkposen. Personligt kan jeg godt lide at have relativt lange træksnore i mine pløkke, særligt snepløkke hvor det kan være kritisk at kunne finde dem i sneen. Jeg forsøger altid at bruge snor i en iøjenfaldende farve så det er nemt at se om en pløk skulle være blevet efterladt på teltpladsen.

Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke

Har du pløkker nok med?

Til de lidt tungere telte til friluftsbrug kommer der som regel pløkke nok med i posen. Men med ultralight bølgens fremmarch ser jeg en tendens til at de allerletteste telte leveres med for få, og for dårlige pløkke. Sørg for at medbringe pløkke i en mængde og kvalitet som sikrer at dit telt stor stabilt uanset vejrforholdene. Det betyder, i min verden, at der er en pløk pr. pløkfæste og bardun i teltet.

Skal teltet stå i roligt vejr på en campingplads, så skal det nok gå alt sammen – men midt i en efterårsstorm på fjeldet bliver du glad for ikke at have sparet på pløkkene.

Pløkker i håndbagagen

Det er blevet mere og mere populært at drage afsted på tur og kun have håndbagage. I takt med at ultralight vandring og microeventyr vinder frem er denne mulighed mere realistisk end for blot få år tilbage.

Fordelen ved at rejse med kun håndbagage giver sig selv, det er billigere og du undgår risikoen for at miste dit udstyr undervejs. Det er, i den sammenhæng, vigtigt at du er opmærksom på dine pløkker. Du risikerer at få dem konfiskeret i sikkerhedskontrollen hvis de vurderes at være farlige som potentielle stikvåben. Typisk er de tynde runde eller kantede pløkke end del spidsere end eks. V-, Y- eller snepløkke. Værd at have i baghovedet hvis din næste tur foregår med teltet i håndbagagen.

Hvad med din kniv?

En anden dims som kan være svær at undvære på tur, er en kniv. Du vidste det formentlig ikke, men faktisk er det tilladt at medbringe en kniv i håndbagagen, blot skal bladets længde være under 6 cm. Du kan læse mere om reglerne i min anmeldelse af den lille trofaste foldekniv jeg altid har med på tur.

Og hvad med dine vandrestave?

Vandrestave som håndbagage, må jeg det? Det er et af de spørgsmål som popper op når jeg vejleder kunder på mit job. I takt med at flere og flere oplever friheden ved ikke at skulle stå og vente ved båndet på en kort tur, opstår behovet for at kunne pakke alt grejet i håndbagagen, og altså dermed også vandrestavene. Jeg hjælper dig i denne artikel, efter bedste evne, til at finde rundt i de mildt sagt ikke særlig enkle regler på området.

Spørgsmål, kommentarer eller feedback?

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at lægge en kommentar herunder eller ovre på facebook.

2 tanker om “Hvilken pløk skal jeg vælge? Den ultimative guide til teltpløkke”

    1. Tak for det Palle. SwissPiranha pløkkene er meget anvendelige synes jeg, ærgerligt de er lidt svære at få tag i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *